347 / 581
340
lighed. Han gik ud paa at paavise Forholdet imellem disse
to, hvorledes Haandværket af sig selv og aldeles naturligt
søgte at tilfredsstille Skjønhedens Fordring, i det raa Emnes
Forædling, i Arbejdets Nøjagtighed og i Formerne; men
hvad disse sidste angik, saa viste rigtignok Udstillingen,
at vor Industri stod temmelig langt tilbage, længere end
man skulde vente i Thorvaldsens Fædreland, og i det Land,
hvor Hetsch i snart 30 Aar havde arbejdet for at forbedre
Haandværkernes Undervisning. Dette glimrende Foredrag
gjorde fortjent Lykke, om ikke hos Flerheden af Udstillerne,
saa hos de andre Deltagere i Mødet, og, efter at det var
blevet udgivet i Beretningen om Mødet, blev det oversat
paa Svensk af Sohlmann i »Nordisk Tidsskrift«.
Den lille Rejse i Efteraaret 1851 havde ført Høven til
den moderne Konsts Hovedstøder, men den havde ikke til
fredsstillet hans Længsel efter endnu engang at se sin
Ungdoms Kjærlighed, Italien, det Land, hvor Konstens
Herlighed først ret havde aabenbaret sig for ham. Han
længtes stadig efter Rafaels og Tizians Mesterværker, og
ikke mindre efter at fuldstændiggjøre sit Kjendskab til
den italienske Malerkonst ved at studere Lionardo og Cor
reggio i Milano og Parma, som han paa sin første Rejse
ikke havde været i Stand til at faa med; men det fore
kom ham, at de Pengeoffere, en saadan Rejse krævede,.,
oversteg hans Kræfter. Han besluttede sig først dertil, da
i Sommeren 1854 Cancelliraadinde Deichmann, f. Gylden-
dahl, der havde Lyst til at rejse til Italien tilligemed sin
afdøde Mands Søster, indbød ham og hans Hustru til at
ledsage dem.
Rejsen gik over München til Venedig, hvor Mar-
strand og Skovgaard netop opholdt sig med deres Familier,