349 / 581
342
Konsten ganske anderledes. Det fjorten Dages Ophold,,
han gjorde der, oplivedes ved Samlivet med en kjær Ven,,
han i mange Aar ikke havde sét, den i Wien bosatte
danske Bygmester Theophilus Hansen. I Berlin fik han,
al den Tid, han kunde ønske, til at se det nye Museum
med Kaulbachs Malerier o. s< v.; thi en usædvanlig stræng
Vinter, hvor Belterne kun kunde passeres med Iisbaad,
nødte ham til at gjøre et længere Ophold der, end han
havde paatænkt. I Marts 1858 kom han hjem beriget
med nye og friske Indtryk, og bedie end nogensinde ud
rustet til at tolke den klassiske Oldtids Mesterskab og den
italienske Konst Herlighed.
Hans første Forelæsning efter Hjemkomsten handlede
om den antike Konst. Han arbejdede ogsaa i det første
Aar paa en udførlig Fortegnelse over Konstakademiets
Samling af Gipsafstøbninger efter Antiken; men han fuld
endte den ikke, maaske mest fordi han følte det Trøstes
løse i at skrive en Fortegnelse over en Samling, der af
Mangel paa tilstrækkeligt Lokale ikke kunde blive tilbørlig
tilgængelig. Da senere en yngre Videnskabsmand, Julius
Lange, ønskede at forfatte en saadan Fortegnelse, ydede
han ham med største Beredvillighed sin Bistand.
Høyens smaa Indtægter havde 1849 modtaget en,
uventet Forøgelse, idet den daværende Undervisnings
minister, Madvig, uopfordret fik hans Lønning som Inspek
tør ved Billedgalleriet forhøjet fra 400 til 800 Rdlr. De
var imidlertid endnu saare tarvelige, og ringere end det
skyldtes en Mand af hans Betydning. Dels for at raade
Bod herpaa, dels for at skaffe ogsaa den ved Universitetet
studerende Ungdom Lejlighed til at nyde godt af Høyens.
rige Kundskaber og beaandede Foredrag, erhvervede em