355 / 581
348
Betydning for Foredragets Indtryk. Hvor livligt fulgte
ikke dette Ansigt, som ingenlunde var smukt, snarere lidt
barokt i sin Form, med enhver af Talens Bevægelser!
Hvilket Spil i dette lyse og skarpe -Øje, hvor fin og ud
tryksfuld en Bevægelse i alle do Smaatræk, som omgav
det, især naar han var polemisk stemt, naar han trak
Brynene sammen, gjorde Munden bredere, og med drillende
Lune gik løs paa en eller anden Fordom, som krænkede
Noget, der var ham dyrebart! Iveren for at gjengive et
Indtryk klart og levende kunde tidt
fremkalde.enuvilkaar-
lig Mimik, der egentlig kunde være lidt vovet af en ældre
Mand af Høyens markerede Ydre, men som under Ordets
Flugt og Tankernes Strøm kunde gjøre sin fulde Virkning.
Han var i Sandhed det levende Ords Mand; han kunde
male, han kunde fortælle, stemme, begejstre, henrive, som
vistnok Faa have kunnet. Mange ville erindre, med hvil
ken Finhed og Ynde han en Aften for nogle Aar siden i
Studenterforeningen fortalte Hippolyte Flandrin’s Levned,
hvorledes han forstod at vække den Stemning af ædelt
Vemod, som var ejendommelig for dette Konstnerliv, og
Mange ville erindre det glimrende, næsten kaade Lune,
hvormed han engang i Antiksalen i Anledning af Kafaels
Frescobilledor i Farnesina fortalte Amors og Psyches
Historie efter Appulejus. En Kække af 5—6 Forelæsninger,
hvormed han i 1865 indledede den florentinske Konsts
Historie, og hvori han gjennem en Mængde af enkelte
Træk gav et Billede af Nationen og Tidsalderen, have
kunnet vidne for hans Tilhørere om hans Gaver til For
tælling og Skildring, og hans Fortolkning af Kafaels
Disputa og Skolen i Athen (ved Nyaarstid 1866) kan minde
os om hans Indvielse i Konstens dybere og vanskeligere