358 / 581
hans egen Varme for sit Emne, hvis han gjennem Reflexion
skulde have omsat sin Meddelelsesmaade i andre Former.«
Hvor naturligt var det ikke, at man ogsaa i andre
Kredse ønskede at høre Forelæsninger af Høyen? Hvert
enkelt Foredrag besad ikke blot en sjælden Afrundethed i
Formen, men ogsaa et saa frisk og fyldigt Indhold, at
Tilhørerne næsten altid gik bort med et rigt og levende
Billede deraf. Høyen var ogsaa villig nok til at holde
slige Foredrag; han forlangte kun et ikke uhensigtsmæssigt
Lokale, og den fornødne Ro til Forberedelsen.
Studenterforeningen glædede sig oftere ved slige
Foredrag. I Begyndelsen af Halvtredserne holdt han der
en Forelæsning over Thorvaldsen; i 1858 holdt han 3 Fore
læsninger over den danske Konsts Historie; i 1863 et
Foredrag om national Konst, som blev stenograferet. Senere
holdt han en henrivende Forelæsning over den franske
Maler Hippolyte FJandrin og hans interessante Billeder i
Kirken S. Vincent de Paul i Paris, og tilsidst et mærke
ligt Foredrag om Fremstillingerne af Døden i Oldtiden og
Middelalderen, hvori Orcagnas Maleri i Pisa og Holbcins
og Andres Dødningedanse spillede en Hovedrolle.
En anden Forening, hvori han i den senere Tid næsten
en Gang om Aaret holdt et Foredrag, var Arbejderfor
eningen af 1860. Dette Selskab, der har stiftet saa
stor Nytte ved Udbredelse af Dannelse og aandelig Sands
i Haandværkerstanden, var noget nær hans kjæreste Pub
likum. Han kunde tale til dem om Lionardo da Vinci,
om Horace Vernet, om Danmarks kirkelige Monumenter
og Viborg Domkirke, kort om Emner, som mange »Dan