362 / 581
355
at Kirkens Mure var saa skrøbelige, at de for en stor
Del maatte ombygges, og der vilde let medgaa over
200,000 Rdlr. til et saadant Foretagende. Interessen var
allerede begyndt at vækkes, da en pludselig indtruffen
Ulykke frembragte en Standsning. Den 9de December 1859
brændte Frederiksborg Slot. Det var en Landesorg at se
Christian den Fjerdes kongelige Borg tilintetgjøres; for
Høyen var Sorgen dobbelt stor, tlii han kjendte bedre end
Nogen de uvurderlige Skatte af Malerier og historiske
Portræter, der vare gaaede til Grunde tilligemed Bygningen.
Saa kjær Bygningen var ham, var dens Indhold ham dog
endnu kjærere, og da man indbød hele Folket til frivillige
Gaver for at gjenopbygge Slottet, forekom dette ham et
unyttigt og forfængeligt Foretagende. Skulde man an
vende Hundredetusinder paa at gjenopfore en Borg, der
aldrig vilde kunne svare til Nutidens Fordringer, eller
maaske endog kun paa at tilveiebringe den ydre Skal af
den ? og det paa samme Tid som saa mange af vore ær
værdige Kirker savnede de nødvendigste Midler til Vedlige
holdelsen, Monumenter, der som Konstværker havde større
Betydning end Frederiksborg, Bygninger, der endnu til
hørte Livet, og hvis Tab, hvor det rammede, vilde blive
uopretteligt for Menigheden, uersatteligt for os Alle! Han
udtalte disse Tanker med sin sædvanlige Aabenhed og
Fynd i »Fædrelandet« for 28. Januar 1860; men hans
Artikel — som man nu sikkert vil læse med andre Tanker
— vakte almindelig Uvillie. Man forstod endnu ikke at
vurdere Viborg Domkirkes Betydning, og man fandt det
Uret af ham at fraraade et saa skjønt Nationalforetagende,
som Gjenrejsningen af Christian den Fjerdes Borg. Det
maa ogsaa indrømmes, at de Hundredetusinder, der den-
23*