367 / 581
360
Enhver, der saa Restavrationsarbejdet i Viborg, blev
slaaet af den rene Skjenhed, der udtalte sig i denne simple
romanske Kirke, og af den Dygtighed, hvormed man rejste
den paa ny.
Men hvorledes skulde de store Summer, der behøvedes
dertil, skaffes til Veje? Hvor var dette muligt i det fattige
Danmark, som efter Wiener-Freden var blevet endnu fat
tigere? Man tænkte allerede paa at standse Arbejdet og
lade sig nøje med hvad der var gjort. Naar man bragte
Choret og Korset under Tag tilligemed de to nærmeste
Fag af Langhuset, der behøvedes for at støtte hint, vilde
allerede dette afgive en rummelig Kirke for en lille Kjøb-
stad; Resten kunde saa enten rives ned, som i Mariager,
eller blive staaende som Ruin, som i Trondhjem. Men
ogsaa disse, den forknytte Materialismes Betænkeligheder,
bleve overvundne. Rigsdagen gav i Begyndelsen af 1868
sit Samtykke til, at der af andre Kirkers Midler maatte
anvendes en Sum af 100,000 Rdlr. til Kirkens Gjenop-
førelse, naar 80,000 blev skaffet til Veje ved private
Bidrag. Til Opnaaelse af dette Ojemed tillod Ministeriet Om
sendelsen af en Collect i Jylland. »Fædrelandet« for 4de Fe
bruar 1868 indeholderen varmAnbefaling for denne. Efter en
kort Fremstilling af Viborg Domkirkes Historie udtaler den
det Haab, at den udsendte Collect vil nyde god Fremme.
»Men« tilføjer den, »vi indse hverken Nødvendigheden eller
Rigtigheden af at indskrænke den til Nørre-Jylland. Saa-
danne Minder ere det danske Folks Fælleseje; vi maa alle
frede og værne om dem, og jo mindre vort Fædreland er
blevet, des stærkere maa Sammenholdet i Ondt og Godt
mellem dets Dele være. Vi tro derfor, at Collecten for
Viborg Domkirke bør fremmes over hele Riget, ikke mindre