Previous Page  371 / 581 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 371 / 581 Next Page
Page Background

ikke kan siges at blive udført efter Høyens Plan, men

hvorpaa han dog har havt en saare betydelig Indflydelse.

I Spidsen for »det særlige Syn« foretog Høyen hvert

Aar de foreskrevne Rejser omkring i Danmark, og de gamle

Kirker, som man i deres forsømte og forfaldne Tilstand

stundom knap kunde kjende, viste sig paa ny i deres op­

rindelige Skjønhed og Værdighed. Det mest slaaende

Exempel paa en saadan Gjenopstandelse afgiver maaske

den interessante Brigittiner - Kirke i Maribo. Undertiden

mødte han Modstand, især hvor der skulde skaffes Penge,

og der behøvedes Alvor og Udholdenhed for at skaffe det

Nødvendige til Veje. Undertiden havde han ogsaa den

Glæde kun at behøve med sit Raad at vejlede og med sin

Anseelse at støtte Arbejder, der allerede vare i Gang.

Dette var Tilfældet med det omfattende Iiestavrations-

arbejde af Roskilde Domkirke, som Kirkens dygtige Værge,

Steen Friis foranstaltede, og med Kallundborg Kirke, som

det lykkedes Worsaaes Energi at gjengive sine fem Taarne.

Ved Siden af denne praktiske Virksomhed for at frelse

disse ærværdige Minder, arbejdede Høyen igjennem Litte­

raturen paa at gjore dem kjendte og forstaaede i videre

Kredse. Hans Afhandlinger findes dels i lærde Tidsskrifter,

som »Kirkehistoriske Samlinger«, dels i Pragtværker, som

»Danske Mindesmærker«, af hvis Udgiverforening han fra

f863 af var Medlem. Han havde selv paatænkt at samle

disse Afhandlinger og udgive dem i en ny Bearbejdelse;

dette vilde have været et uvurderligt Hjælpemiddel til Stu­

diet af Middelalderens Architektur; men Planen blev ikke

udført; den er gaaet i Arv til hans Venner, der maa ind­

skrænke sig til at udgive det Forefundne.

364