370 / 581
363
ningscommissionen fandt Sagen alvorlig, og dens Formand,
Biskop Thornander, erklærede, at man burde ikke gaa
stykkevis til Værks, men lægge en fuldstændig Plan for
Kirkens Restavration, og der var ingen Tvivl om, hvem
der skulde lægge denne Plan; »Danskerne skulde ej blot
»klandra« hvad der var gjort, men ogsaa sige, hvordan de
tyktes det kunde gjores bedre«. Man anmodede da Archi
tekt Meldahl om at udarbejde en saadan Plan; men For
handlingerne strandede, da man ikke vilde gaa ind paa de
Fordringer til Medhjælp, han stillede. En ung svensk
Konstner, Zettervall, der havde afløst Brunius som Medlem
af Bygningscommissionen, syntes ogsaa ret vel skikket til
at udføre dette Arbejde, men hans Kræfter vare endnu
ikke prøvede. For at sikre sig og for at faa et paa-
lideligt Udgangspunkt, anmodede Commissionen da Høyen
i Forbindelse med Architekterne Chr. Hansen og Meldahl
om at tage Kirken i -Giesyn og derefter gjøre Forslag til
dens Restavration. »Det særlige Syn« kom saaledes til at
udstrække sin Virksomhed ogsaa over Uresund, og Høyen
afgav i 1862 det Forslag til en Plan for Lunds Dom
kirkes Restavration, som vil blive trykt i 2det Bind af
hans Skrifter. Dette Forslag blev imidlertid ikke fuld
stændig tiltraadt af Autoriteterne i Stockholm; især synes
Høyens Mening, at man, naar man ikke helt vilde om
bygge Midtskibet, helst maatte lægge fladt Loft derover,
som der oprindelig havde været, at have mødt Modstand,
og efter lang Overvejelse enedes man om i al Almindelig
hed at paalægge Architekt Zettervall at restavrere Kirken
»i Overensstemmelse med Rundbuestilens Fordringer«.
Det er dette Arbejde, som nu er i fuld Gang, og som vel