366
den store Stad ikke bleven baade forskjønnet og udvidet!
Og dette gjaldt næsten endnu mere om dens Samlinger.
National - Galleriet var blevet næsten dobbelt saa stort og
dobbelt saa værdifuldt; British Institution havde samlet
kostelige Billeder af Flamlændere og Hollændere, og i
British Museum skulde han ikke blot forny Bekjendtskabet
med den attiske Konsts største Mesterværker og de andre
ham saa vel bekjendte Konstskatte, men ogsaa se Ting,
der vare ham aldeles ny. Den assyriske Samling, hvoraf
i 1851 kun nogle faa Stykker vare ankomne, havde nu
naaet sit fulde Omfang. Høyen havde lige fra først af
fulgt Bottas og Layards Opdagelser i Ninive med den
største Interesse, og havde strax sét, hvilken overordent
lig Betydning de havde for Konstbistorien. Nu kunde
han, ikke i Afbildninger, men med Virkeligheden selv for
Oje gjennemgaa denne store Mængde Bronceskaale med
drevet, graveret og indlagt Arbejde, Guld-, Sølv- og Glas-
Sager, udskaarne Elfenbensprydelser, hvor assyrisk, ægyptisk
og fønicisk Charakter saa tydelig mødtes; han kunde
træde paa disse rigt udskaarne Gulvfliser, vandre imellem
disse Væg-Paneler, hvor de naive Relieffer lod de mang
foldigste Optrin af Livet, af Kamp og Jagt, af prægtige
Audientser og huslige Scener glide forbi hans Blik, kunde
studse over disse fantastiske Dyr- og Menneskefigurer,
der stod som Dørvogtere ved Indgangene, og over dette
Mylr af fint indridsede Tegn, hvorigjennem vor Tids
Forskning havde været i Stand til at gjætte sig frem.
Ogsaa med en anden betydelig Samling var Museet blevet
forøget, med Reliefferne fra Halli kar nas. Efter de Af
bildninger af dem, der vare udgivne, havde Høyen ikke




