368 / 581
361
i -Østifterne end paa Halvøen.« Kunde man ogsaa tænke
sig noget mere forunderligt, end at dette Nationalfore
tagende efter at have overvundet alle andre Hindringer,
endnu tilsidst skulde have at kæmpe med en bornért Pro
vinsialisme og Separatisme? Der indkom strax enkelte
Bidrag fra Kjøbenhavn og øerne; men de Fleste
ventede paa en almindelig Opfordring; Sagen var jo næsten
stillet saaledes, som om Jyderne ikke ønskede Under
støttelse udenfra. Langt om længe gav Ministeriet sit
Minde til at Collecten maatte bæres omkring i hele
Landet. Indsamlingen foretoges paa nogle Steder lunkent
eller slet ikke; men i det Hele — det være sagt til det
danske Folks Ære! — lykkedes den, og den forlangte Sum
indkom paa nogle faa Tusinder nær. Saa tog man atter
fat paa Arbejdet med Kraft, og om faa Aar tør vi haabe
at se det fuldendt. Man havde glædet sig til endnu en
gang at se Høyen i Viborg ved et kirkehistoriskMøde, og
høre ham tale ikke blot om, men ogsaa i den gjenrejste
Kirke. Døden kom ham i Forkjøbet; han saa ikke det
Værk færdigt, som for en saa væsentlig Del skyldtes ham.
Det var ham, der fra først af havde sat Sagen i Gang,
og siden havde arbejdet for den med al den Energi, han
var i Besiddelse af; hans Raad og Anvisning ledede Byg
mesteren under Restavrationen, og de Angreb, man gjorde
paa dette Foretagende, stiledes for det Meste imod ham
personlig. Man kan saaledes ikke med Uret kalde det
hans Værk, og naar Kirken engang staar der i sin rene
og højtidelige Skjønhed, da vil den ogsaa staa som et
Minde om hans Virken. Længe skal man lede efter et
ædlere Minde!
I 1859 holdt den kirkehistoriske Forening sit Mode i