365 / 581
358
Efter denne Erklæring tøvede Ministeren ikke. Der
var jo kun Valget imellem to Ting, enten maatte Kirken
nedbrydes, eller den maatte fornyes. Det Forste kundø
han ikke bære over sit Hjerte; han maatte altsaa forsøge
det Sidste. Men Viborg Kirkes egne Midler vare meget
smaa, og stod ikke i noget Forhold til de Offere, der
krævedes. Monrad fik da giveten Lov (19de Januar 1863),.
hvorved Ministeriet bemyndigedes til, naar det gjaldt om
Restavrationen af saadannne Kirker, »hvis Bevaring som
offentlige Monumenter var af Vigtighed«, at laane de der
til fornødne Summer fra andre rigere Kirker. Arbejdet blev
altsaa begyndt. I Danmarks Ulykkesaar 1864 var det i
fuld Gang. Midt under Fjendens Oecupation sad Sten
huggerne og tilhuggede Granitstenene og Dvergsøjlerne til
den nedtagne Chormur, og selv General Vogel v. Falken
stein kunde ikke tilbageholde Ytringer af Agtelse for det
Folk, der endnu i den yderste Nod ikke opgav at arbejde
i Aandens Tjeneste. Men iblandt vore egne Landsmænd
rejste der sig, saa underligt det synes, Stemmer derimod..
Hvad de Sagkyndige havde sét og
aabent udtalt, atMurene
vare saa brøstholdne, at de for
en stor Del maatte om
bygges, viste sig ved den nærmere Undersøgelse at være
Tilfældet i endnu højere Grad end man havde ventet.
Til Kirkens oprindelige Bygning havde man nemlig ikke -
blot anvendt Granit, men man havde mange Steder hjulpet,
sig med Bygningsemner, der vare lettere at bearbejde, rod
Sandsten fra Fuur, og Kildekalk, som kunde findes mange
steder i Nærheden. Dette svagere Stof havde ved
Ælde ogIldsvaade mistet sin Bærekraft; det maatte
erstattes af nyt; og selv Granitstenene vare paa mange
Steder skjornede og løse. Bygningen maatte tages ned