376 / 581
369
og Dronningen i Spidsen indfandt sig i den festlig smyk
kede »Figursal«, hvor Antikernes hvide Skikkelser stod al
vorlige mod de sortklædte Vægge, medens den kolossale Buste
af Bissen, som Peters i denne Anledning havde udfort,
fra Salens Inderste beherskede det Hele. Ploug havde
skrevet et Par herlige Sange, og Heise sat Musik dertil;
Heyen skulde holde Talen. I flere Dage gik han og syntes,
han maatte forberede sig derpaa; han vilde dog i det
Mindste sætte Momenterne op for sig; men det var ham
ikke muligt at samle sine Tanker. Dagen kom, og han
var endnu lige nær. Saa gik han sig en Spadseretur, og
en Times Tid før Festen skulde begynde, satte han sig op
i et Værelse hos Konstakademiets Forvalter, for at se at
faa Ro paa sig. Han var altsaa, hvad man i Almindelig
hed vilde kalde uforberedt. Dog dette vidste Ingen
uden han selv; men hvad Alle saa, det var, at han mødte
— i Frakke. Der var dem, der fandt det i høj Grad an
stødeligt, at han ved en saa festlig Lejlighed, hvor Kongen
var indbuden, traadte op uden at være iført den reglemen
terede sorte Kjole med lange Skjøder. Høyen bar aldrig
dette smagløse Klædningsstykke; det faldt ham derfor
heller ikke ind ved en saadan Lejlighed, hvor hans
dybt bevægede Hjerte knap kunde rumme de alvorlige
Tanker, han skulde udtale, at tænke paa at tilfredsstille
en forfængelig Modes Fordringer. Men der var vel heller
Ingen, som ikke glemte Frakken, da han hørte Talen.
Den var ikke lang; men det var en simpel, storslaaet
Skildring, som efterlod et uudsletteligt Indtryk. Ingen
Stenograf har optegnet Ordene; men Hovedindholdet ville
vi dog prøve paa at gjengive efter Hukommelsen og efter
Dagbladenes Referater. Det var omtrent Følgende:
24