380 / 581
373
■stilling, men ogsaa mange af egen Drift. Her er hans Mester
skab ikke overgaaet af Nogen. Her udfoldede han en uende
lig Mangfoldighed og beherskede de største Modsætninger.
Skulde jeg nævne Exempler, da vilde jegerindre omHeibergs
Buste, hvori Enhver kjender den fine, smagfulde Forfatter,
■og Thomanders, man kunde næsten sige, gigantiske Hoved,
et godt Bevis paa, at for en ægte Konstner kan Deformi
tet ikke formindske eller svække det aandelige Udtryk.
»Bissen var elskelig som Konstner og elskelig som
Menneske. Hans Væsen var som en klar, stille Strøm,
der, selv uforstyrret, med lige Troskab modtager Billedet af
Blomsterne ved Bredden, og af de hvasse Klippetinder, og
hvori Himlen spejler sig med sine mangefarvede Skyer.
Han var oprindelig Maler, og ligesom han under tidligere
Dages Sygdomme havde tegnet mange, endnu opbevarede
Reliefcompositioner, Forberedelser til den store Frise i
Riddersalen paa Christiansborg, saaledes vendte i hans
senere Aar denne Lyst til at tegne ofte som en Erindring
fra Ungdommen tilbage, og med Blyant eller Pen hen
kastede han mangfoldige smaa Skitser, Barndomsminder,
huslige Scener, og Figurer eller Folkelivsbilleder fra Italien,
hvor han havde levet saa længe og saa gjerne. Usvækket
var hans Konstnerevne indtil hans Livs Ende, hans yngste
Værker stod i ingen Henseende tilbage for hans ældre.
Dette afspejlede sig ogsaa i hans Ansigt, der ikke var
furet af Lidenskaber, men bar Præget af Alvor og af
skabende Livskraft. Mejselen klang altid lystigt i hans
Værksted, men aldrig raskere end i de sidste Aar, da han
arbejdede for sin Konge. Thi han havde altid været sin
Konge tro og hengiven. Derom vidner Statuen af Fre
derik den VI i Frederiksberg Have; derom vidner hans