383 / 581
376
han havde Bevis nok derpaa i den forøvrigt elskværdige
Familie, hos hvem han og hans Hustru boede, Jernstøber
Freunds. Waagen, som havde hørt, at Høyen var i
Berlin, gjorde sig Umage for at faa ham opspurgt, men
det lykkedes ham ikke. Nu kom han til Kjøbenhavn for
at se Maleri-Samlingerne her, og for at se dem i Selskab
med Høyen. De gjennemgik den Moltkeste Samling
med hinanden; Waagen fandt den fortrinlig, og med
Hensyn til Bestemmelsen af Mestrene var han i Et og Alt
enig med Høyen. Dagen efter ventede Høyen ham paa
det kongelige Billedgalleri, men Waagen kom ikke; han
var bleven pludselig syg, og faa Dage efter døde han.
Dette var en Sorg for Høyen, som holdt meget af
den gamle Mand og satte Pris paa hans Indsigt. Han
havde glædet sig til at gjennemgaa Malerisamlingen med
ham. Der fandtes i denne store Samling ikke faa Male
rier, om hvis Mestere han havde Tvivl, og hvorom han
gjerne vilde raadføre sig med Waagen, som syntes at have
sét næsten Alt, hvad der fandtes i det nordlige Evropa af
nederlandsk Konst. Høyen holdt netop i den følgende
Vinter Forelæsninger over den nederlandske Konst, og det
pinte ham hver Gang han kom i Berørelse med ét af
disse tvivlsomme Spørgsmaal. Det var hans -Ømske at
skrive en ny, udførligere Fortegnelse over Billedgalleriet;
men han turde ikke vove sig dertil, før disse Tvivl vare
løste, og de kunde ikke leses uden ved et nyt Studium af
hollandske Malerier, som han dels aldrig havde sét, dels
ikke erindrede tydeligt nok. Det var især Rembrandt og
hans Samtidige og nærmeste Forgængere, han trængte til
at underkaste et nøjere Studium. Høyen elskede denne
»Nordens Rafael«, der som alt Stort viser sig større og