387 / 581
temmelig ømfindtlige Helbred stillede Fordringer, som han
ikke tnrde vente at finde opfyldte hos Fremmede. Han
tog derfor ind paa et Hotel, og ønskede kun at aflægge
den venlige Familie et Besøg for at takke for dens gjæst-
fri Tilbud. Men her gjaldt ingen Indvendinger; han blev
taget med en Trumf og maatte bo hos Advokat Hingsts.
Han boede der i næsten 4 Uger, og havde det overordent
lig hyggeligt hos disse elskværdige og dannede Mennesker,
der gjorde Alt hvad de kunde for at behage ham. Det
var en velhavende Familie, der levede godt, men ikke
overdaadigt. De boede i et pynteligt lille Hus ved Keizers
Gracht; især havde Høyen sin Glæde af den nylig istand
satte Havesal, hvor der heller ikke manglede værdifulde
Malerier af gamle hollandske Konstnere. Parallel med
Keizers Gracht gaaer Heeren Gracht; ud til Gaden langs
med Kanalerne ser man uafbrudte Husrækker, men bag
ved hvert Hus ligger en lille Have; der fremkommer
derved en dobbelt Haverække, og da Plankeværkerne ikke
ere høje, kan man overse en stor Mængde af dem paa én
Gang. Høyen havde sin Glæde af at se ud over disse vel
holdte Smaa-Haver med deres zirligt udlagte Gange mel
lem Buske og Blomster. Hist og her saa man enkelte
Stykker Linned udbredte paa de grønne Græsrabatter; men
— ogsaa det hørte jo med til det huslige liv. Og bedre
end alt dette var de vakre Mennesker, han levede imellem.
Naar de kom sammen, behøvede de ikke at gribe til Kaart-
spil for at faa Tiden til at gaa; der var Stof nok til Sam
tale. Hollænderne vilde gjerne høre om Danmark, det
stakkels, af Tyskland mishandlede Danmark, og Høyen hørte
med Glæde til, naar man fortalte ham om Holland, dets
Tilstande, dets Sæder og Skikke, og om den hollandske