386 / 581
379
Og dog stod disse i Værdi langt under hvad han vilde
finde i Konstnerens eget Fødeland. Den 20de September
sad han i Jernbanevognen paa Rejsen til Amsterdam.
Euysdael var næsten ikke ude af hans Tanker, thi Vejen
gik igjennem Geldern og andre Egne, hvorfra denne
Konstner plejede at tage Motiverne til sine Landskaber.
Om Aftenen kunde han lægge sig til Hvile med den Be
vidsthed, at han nu var i den samme mærkelige By, hvor
han for 35 Aar siden havde stiftet et saa fortroligt Be-
kjendtskab med de hollandske Malere.
Det Savn, han havde følt under sit forrige Ophold i
Holland, at han ikke lærte det hollandske Familieliv til
børligt at kjende, skulde denne Gang afhjælpes. Iblandt
de faa personlige Bekjendtskaber, han første Gang havde
gjort i Amsterdam, var Boghandler Müller, til hvem den
Gyldendalske Boghandels Ejer, Cancelliraad Deichmann,
havde anbefalet ham. Denne Mand var for længe siden
død, men hans efterlevende Familie erindrede Høyen paa
en Maade, som langt overgik hans Forventning. Da Søn
nen, Boghandler Christian Müller, igjennem den Gylden
dalske Boghandels nuværende Ejer, Cancelliraad Hegel, er
farede, at Høyen havde i Sinde at gjæste Amsterdam,
sendte han ham strax den mest indtrængende Indbydelse
til at bo — ikke hos ham selv, thi han var ugift, men
hos hans Søster, der var gift med Advocat Hingst, hos
hvem han ogsaa selv boede. Hoyen havde ikke i Sinde
at modtage dette Tilbud; dels vidste han ikke, hvorledes
han kunde gjøre Krav paa en saadan Gjæstfrihed, dels var
han bange for at falde Andre til Besvær og for selv at
gaa glip af sin Rejses Formaal, thi han maatte have Ti
den til sin Raadighed, og gammel Vane og Hensyn til hans