359 / 581
352
nede« vilde betragte som fjerntliggende; disse Hundreder
af Tilhørere fulgte ham med den mest levende Interesse;
det var som om ikke et Ord gik tabt. Alt hvad han
sagde, stod klart for deres Anskuelse; aldrig for havde
de lært saa Meget i en Time, og alle, baade Mænd og
Kvinder, vare ham inderlig taknemmelige derfor. Her saa
man, han havde Ret, naar han talte om at man skulde
ikke skille Konst og Haandværk fra hinanden; her havde
man et klart Bevis paa at den .grundigste Forsker ogsaa
tidt er den mest populære.
I den danske Folkeforening holdt han den 24de
Januar 18(56 et Foredrag om et Folks Forpligtelse til at
værne om sin Konst, som blev stenograferet og vil blive
trykt. I «Nordisk Samfund« holdt han lignende Foredrag;
men fremfor Alt maa her omtales Selskabet for Dan
marks Kirkehistorie. Dette Selskabs Bestyrelse hen
vendte sig allerede i Slutningen af 1852 til Hoyen med
Anmodning om at holde et Foredrag ved det forestaaende
Møde, og den Ilte Januar 1853 holdt han det fortræffe
lige Foredrag »om kirkelig Konst«, som er trykt i »Kirke
historiske Samlinger« 2det Bind, hvor han lige overfor de
uklare Forestillinger, man saa tidt hører om det Forhold,
hvori Konsten kan og bor staa til Kirken, lod Historien
optræde med Erfaringens Vidnesbyrd, og paaviste, at der
egentlig kun kunde være Tale om kirkelig Konst, hvor
Konsten benyttedes som et betydningsfuldt Middel til kirke
lig Opbyggelse eller Belæring, og »at den første og den
sidste Betingelse derfor var, at selve Livet i Kirken rørte
sig med Sandhed og med Kraft.« Dette samme Selskab
fik den heldige Tanke ikke at indskrænke sine Møder til
Hovedstaden, men at holde dem rundt omkring i Landet