417 / 581
Arcliitekt Ruhi, der reiser i Italien, fremtagne. Scener af
Rom, Pompeii, Palermo, Segeste, Selinunt passerede forbi mit
graadige Blik; jeg svælgede allerede i Haabet. — Fra ham
gik jeg nu ud i det Frie. Weimar ligger behageligt ved Ilm-
Floden, der idet den løber tæt forbi den hertugelige Have og
Byen, danner flere smaa Cascader; jævnt skraanende Høie be-
grændsede Horizonten paa alle Sider. Solen straalede saa varmt,
Vindene viftede saa sagte; de fjernere Bakkepartier forsvandt
saa usigelig blødt i den rene, lette Foraarshinunel; jeg var saa
vel til Mode. Det blev sildigere; jeg gik over Mark og Eng,
gjennem et Par Haver, kom over en Møllebroe paa den anden
Side af lim og var snart i den hertugelige Have eller Lyst
skov, om I saa vil. Ved Floden er et stort Fuglehuus. Tyr
kiske Ænder og Svaner svømmede omkring, Paafugle stolzerede
ved Bredden; i Træerne sang Fuglene; hele Himlen over Wei
mar stod i Purpur og Guld. Jeg gik længere ind mellem
Træerne. Her var jeg ganske ene. Fuglesangen, Svanernes og
Ændernes Pladsken, den sagte Aftenvind, Klokkeklang, Haab,
Erindring, Alt gik imellem hinanden. Jeg var hos Eder; jeg
talte med Gothe, med mine Forældre, mine kjære Forældre;
Fader glædede sig over de skjønne Bygninger, de store, kraf
tige Egestammer; Moder fornøiede sig over de smukke Fugle;
vi Andre digtede, legede — det var en forunderlig Aften! —
Jeg lever i samme By som Gothe! i Morgen skal jeg tale med
ham. I kan troe, det er en underlig Følelse, som gjennem-
strømmer mig. Jeg er saa rolig, saa lykkelig, og dog saa
længselsfuld, saa spændt.
Forste Paaskedag
.
Gaarsformiddagen gik langsomt. Jeg spadserede i den
hertugelige Have; endelig slog Klokken l i 3/-»; jeg gik nu hen
til Gothe. Hans Bolig, en toetages Bygning med tvende Porte
og en Dør i Midten, fandt jeg, især hvad det Udvortes angaaer,
ikke smuk; men det Indre var interessant. Trappen bred og