NielsLauritsHøyensLevned

Strid. Kolighed og Adel i det forste; grinende Spot i det an

det, hvor den arme Tyran hunden til Masten haanes af heleden

øvrige Flok, som seiler med ham, og man kan umueligen bare sig

for at lee over det tredie, hvor de skjæggede Philosopher ivrigen

demonstrere med knyttede Næver. Ligesaa hurtigen maatte jeg-

gjennemløbe den mailandske Maler Bossi’s mærkværdige Gjen-

nemtegninger af Lionardos Nadvere, snart maaskee de eneste

Levninger af dette mærkværdige Billede, og tre herlige og troe

Copier efter Holbeinske al fresco Malerier i Basel (jeg troer paa

Raadhuset), som ikke længere existere. De vare charakteristisk

behandlede i høj Grad, og forestillede, Clmrondas’ Selvstraffelse,

Zaleucus der opoffrer sit ene Gye for sin Søn, og Curius Den-

tatus’ Nøysomhed.

I Formiddags var jeg i Stadskirken. Alterbilledet er unæg

telig den bedste L. Cranach, jeg har seet; Luthers Portrait der-

paa er overordentligt. Jeg besøgte derefter hans Begravelse paa

Hofkirkens Kirkegaard. Herder ligger i Stadldrken, Musæus i

Nærheden af L. Cranach; Wieland derimod paa et Landgods en

Miil herfra. Og Schiller ? — Til min Ærgrelse falder det mig

nu først ind, at jeg reent har forglemt at besøge denne herlige

Konstners Hvilested; dobbelt ærgerligt, da hans Buste i Formid

dags dog burde have erindret mig derom. — —

Mit Brev er fordømt fragmentarisk. Blot det endnu. Jeg

har tilbragt Aftenen hos en ung vakker Landskabsmaler Prel

ler. Han fortalte mig, at der var almindelig Stilhed i Wei-

mar, da Gothe laae syg. Naar han kjører gjennem Gaderne,

blive Alle staaende, man bær den største Ærbødighed for ham..

Han erklærede gandske bestemt flere af de infame Sager, jeg

havde hørt i Kjøbenliavn, for L ø g n ; nogle af dem havde han

aldrig hørt før.