Previous Page  425 / 581 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 425 / 581 Next Page
Page Background

1 0

Opdagelse, den nye Seevei til Ostindien, Hollands og Engellands

nye, opspirende Søehandel forandrede Verdenshandelen, tilføyede

vistnok Nürnberg et betydeligt Stød, men det kunde forvindes;

Nürnbergs Stilling og Beliggenhed var yderst fordeelagtig under

enhver Direction, som Handelen kunde tage, og Nürnbergs Fa-

bricata søges endnu, ja den stærke Speditionshandel, som dre­

ves indtil den franske Revolution, vidner noksom for denne Sæt­

ning. 30 Aars Krigen og svære Sygdomme sloge dybe Saar,

det er sandt, men Hamborgs Exempel i vore Dage har viist

os, at ogsaa disse kunne læges. Hovedgrunden til Nürnbergs

Storhed var den store og driftige Handelsaand, som besjælede

dens Indvaanere.

Regjeringsformen, grundet alt i det 14

Sec., aristocratisk, men mild og retfærdig, afpasset efter Sta­

dens Trang, begeistredes af denne Handelsaand; alle de for­

nemste patriciske Familier, ofte af ældre og friere Slægt end

den rundtomboende Rigsadel, udmærkede ved Rang og For­

tjenester, vare alle tillige Kjøbmænd; Raadsherre Embedet hin­

drede dem ei i deres Handelsforretninger.*) Men efter 30 Aars

Krigen hørte dette op; Patricierne, besvogrede med Rigsadelen,

trak sig meer og meer tilbage, skammede sig ved deres For­

fædres Handelsminder, og Patenter udvirkedes af Keiseren for at

afvaske hver Handelsplet af deres Adelskjold. Men disse,

samme Patricier vare fødte Raadsherrer, de opdroges adeligt,

saae deres Medborgere over Hovedet, kjendte ei Forholdene og

kunde altsaa ei heller tage rigtige Forholdsregler, og nu, da døn

besjælende Aand var uddød, maatte vel ogsaa Legemet lidt

efter lidt forfalde. Imidlertid stege Skatterne, det tydske Rige

betragtede Nürnberg som en uudtømmelig Guldgrube og for­

drede svære Afgifter og Tilskud f. E. i 7 Aars Krigen; den

franske Revolution kom endelig med hele sin rædsomme Vælde,

Statsbankerouten

(8

Mill.) kunde ei længer skjules og Nürnberg,

*) Kun de 2 Losunger (de øverste, dirigerende Raadsherrer) turde

ei handle, men de valgtes jo ; deres Fam ilie r handlede ligefuldt.