delstummel som i Leipzig, men der er dog Folk paa Gaderne; og om
virkelig Nürnberg var reent forladt af Mennesker, saa var det dog
umueligt, at der kunde synes mig øde, thi et hemmeligt, usyn
ligt Liv bevæger sig overalt. Enten jeg gik i Kirkerne, eller
over Torve og Pladse med de skjønne Vandspring, overalt traadte
det svundne Liv mig imøde, saa meget mere, som jeg alt i
Dresden havde gjort mig nogenlunde bekjendt med denne mærk
værdige By. Albr. Diirers, W. Pirkheimers, Hans Sachses Huse
staae endnu; det sidste rigtig nok forvandlet til en Ølstue
»den sorte Bjørn.» Det Grundherriske Huus med det Værelse,
hvor Carl IV. 1456 skrev det første af den gyldne Bulle, det
Tucherske, Pelleriske, Volkameriske Huus, alle, herlige Minder
om ædle Familier, staae urørte i deres gamle Pragt. Dresden
har yndigere Omegne, Berlin er større, Prag pragtfuldere og
med grandiosere Naturscener, men ingen af alle disse Stæder
kan maale sig med Nürnberg i Rigdom paa afvexlende og ma
leriske Ud- og Indsigter. Det bakkede Jordsmon, den gamle
Borg, Floden med sine Krumninger, Øer og Broer, fast ethvert
Trin frembydes en nye Scene for romantisk Skuespil, Tragoedie,
Comoedie, Roman, Pastorale, Romance, Ballade, Drikkevise etc.
etc. etc. Et af de for mig interessanteste Steder var St. Jo
hannes Kirkegaard udenfor Byen. Een Kirke og to smaae Ka
peller staae i Udkanten af denne store, med Muur indhegnede
Plads. Paa Vejen til denne Kirkegaard ere Christi syv Statio
ner afmaalte og ved hver et Basrelief opreist, udhugget af
Adam Kraft i Sandsteen. Det var den fromme Borger Martin
Ketzel, der reiste til det hellige Land, afmaalte nøye Skridtene
fra det foregivne Domhuus til Calvarie Bjerget, savnede ved sin
Hjemkomst sine Maal, reiste andengang til Jerusalem, maalte
igjen, passede bedre paa sine Sager denne Gang og lod ved sin
Hjemkomst, 1488, Stationerne afmaale og decorere, som oven
for er sagt. Tæt udenfor Kirkegaardsmuren hæver Calvarie-
bjergets 3 Kors sig med Christus og de
2
Misdædere; ved Foden
af Christi Kors staaer Johannes og Marie. Paa Kirkegaarden selv




