426 / 581
11
der vaklede og skjælvede som et Ror i Stormen, endte sin Frie-
hed 1806, da det indlemmedes under Bayern. At Interessen,
for hellig og profan Kunst i en saaflan Tid maatte svækkes, at
Minderne om gammel Storhed svandt, og at forstenende Lige
gyldighed traadte istedet derfor, det undrer mig aldeles ikke.
Nøden og Fattigdommen var stor, den nye Regjering manglede
Penge, Commissairer sendtes til Nürnberg for at undersøge Til
standen, for at forskaffe Penge, og (trods Alt, hvad der kan
siges til Undskyldning) Commissairernes Frækhed, Ntirnberger-
nes Apathie var saa stor, at Tidsrummet 1806— 1816 for
stedse bliver en brændemærkende Skamplet i Bayerns og Nürn
bergs Historie. Hvad jeg siger, er øst af tilforladelige Kilder
og desuden noksom bekjendt. Malerier bortslæbtes til München
(det lader sig undskylde), de gyldne og sølverne Kirkekar, skjønt
arbeidede og i Mængde forhaanden, solgtes pundeviis! — Au
gustinerkirken*) med sin dristige Hvælving, et Pragtværk af tydsk
Kunst, nedreves under Paaskud, at den var forfalden, men Løg
nen røbedes under Nedrivningen, thi kun med stor Møye lyk
kedes det at bryde de fortræffeligt sammenføyede Stene. Peter
Vischers støbte Broncegitter i den store Raadhuussal nedbrødes
og solgtes pundeviis; en nürnbergsk Kjøbmancl kjøbte det (for
fremmed Regning) for 12000 Gylden (Metallets Værd). Com-
missairen lieed Br a n d t . Dette Gitter med sine herlige Basre
liefs**) var i enhver Henseende classisk og d e t e n e s t e i si t
S 1a g s i h e 1e E u r op a. En yngre Slægt var imidlertid opvoxen, ta
lentfulde Mænd kom efter lange Ophold i fremmede Egne tilbage
(f. E. Reindel, W. Haller v. Hallerstein), Bayerns Constitution prokla
meredes, Nürnbergs Gjæld indlemmedes i Bayerns Statsgjæld,
lvronprindsen ønskede, efter at have erfaret de ovenanførte Skjæn-
* ) Jeg kjender en fortræ ffelig Tegning af den.
**)
Jeg kjender Tegninger efter det af Architect Haller v. H a lle r
stein, Opdageren af Ægineterne og Templet i Phigalia.