429 / 581
14
finder Du lutter lave aflangflirkantede Sandsteenssarcophager;
paa den flade Dæksteen staaer sædvanlig den Dødes Navn, Vaa-
ben, Laugsinsignie, eller en blot symbolsk Prydelse, støbt eller
indgravet i Metal. Kun et eneste mægtigt Sandsteenscrucifix hæver
sig, ei langt fra Indgangen, høyt over de lave Gravstene. Her finder
Du Dürers, Pirkheimers, Jamnitzers, den Behaimske Families
og Joachim Sandrarts Grave.*) Naar man træder ind paa denne
store, øde Plads og vandrer paa de snævre Stier mellem Grav
stenene, skuer saa hen over de stedse eensformigt sig gjenta-
gende Gravstene og Dyet først finder Hvile, naar det naaer Kirke
eller Kapelmurene, eller det høye Crucifix, naar man nu læser
Navnene paa Ligstenene med de fromme Gravvers, og Aars-
tallene føre os et Par Sekler tilbage, da foler man sig virkelig
ret ene i dette Dødens store, tomme R ige; man stemmes til
Alvor, og jeg gad gjærne vide, om selv det prægtigste Pantheon
formaner at virke i n d e r l i g e r e , end disse simple Gravstene,
satte de Herlige af deres samlevende Frænder eller Venner. —
Nürnbergerne ere godmodige, ærlige og ret lystige; man lever
her ret behageligt, thi man føler sig saa vel i den rolige Stad,
mellem de forekommende Mennesker, og for mig var Billigheden
i Priserne yderst behagelig. Herlige Kunstværker findes her og
de private Samlinger ere, trods alt det bortkomne og solgte, endnu
betydelige.
Men undskyld, at jeg ikke skriver noget her
om, men nøyer mig med at sige, at Peter Vischer og Dürer og
Schönhofer fortjener Beundring i høyeste Grad, men at det me
ste, som er sagt om dem, duer ikke synderligt, ja at man
endog her som saa ofte andensteds vel endog har rost deres
svagere Sider meest. Jeg har allerede sagt, at man nu begyn
der at føle ret for den gamle Kunst; at dette er sandt, bevi*) Skjøndt han er en mærkelig Kunstner, har jeg dog ei nævnt ham
mellem de foranførte Navne, da han blot i sine sidste Aar le
vede i Nürnberg.