433 / 581
IS
som kun er lidet under de 28°, vi her liave havt, saa er dog- Heden
ei saa vedholdende, Morgen og Aftenkjølingen forfriskende, og
Tordenbyger og andre Regnskyl dæmpende og afsvalende. Gand-
ske anderledes er det her, hvor det fra den 1ste Juni indtil
22 August kun har regnet
1
Gang, hvor Aftenerne er saa
varme, at man svedte mens man sad ganske stille, og hvor
Morgensolen frembrød med 16 a 18 Graders Hede. Ogsaa paa
Legemet og Sjælen virker Varmen her gandske anderledes.
Sjelden følte jeg mig s l ø v og d ump , og i al Fald blot om
Aftenen; men arbeide meget kunde jeg ikke heller, 2 å 3 Ti
mers Anstrængelse var nok til at nedspænde mig. Legemet
følte sig vel nu og da udmattet; det var da a l t i d bedækket af
Sved, undtagen i det Oyeblik, hvor jeg befandt mig i eller
traadte udaf Badet, men i det Hele taget befandt det sig i en
ret behagelig, ja saagar let Tilstand. Sjælen var, hine faae Af
tener undtagen, stedse overordentlig beskjæftiget.
Vaageu,
fandt jeg mig stedse omtumlet i et Hav af Tanker, og min
største Nydelse var at spadsere langsomt og gandske overlade
mig til de besynderligste Idee-Associationer, der uafbrudt knyt
tede de heterogeneste Gjenstande sammen, lode et Oieblik Ideer
opstaae, der forekom mig gandske fremmede, for i det følgende
at opvække gamle Børne- og Drengeideer af deres lange, søde
Slummer. Om Dagen var min Phantasie fast stedse i Bag
grunden. men neppe lukkede jeg Oynene om Natten, forend alt
hvad jeg den Dag havde hørt, læst, seet eller tænkt, traadte
frem under saa levende Gestalter og spillede saadanne Komoedier
for mig, at jeg et Par Gange ordentligen ængstedes, thi saa-
dan en Heftighed, saadant et Chaos af Billeder forbunden med
saamegen Klarhed og Sammenhæng har jeg endnu aldrig troet
mulig i Drømmebilleder. — Jeg kan sige, at jeg nu har et ty
deligt Begreb om det anskuende Eremitliv.
Jeg har da under disse Omstændigheder ei faaet meget
bestilt, jeg har blot nydt og moret mig som Tilskuer af det
egne Liv, som rørte sig her i Neapel. Tidlig om Morgenen,