NielsLauritsHøyensLevned

bænke. I den Deel af Haven som nærmer sig mere Posilippo

ophore Alleerne, Statuerne blive færre; men bugtede Gange vinde

sig gjennem Anlæg af de meest forskjellige Træer og Planter.

Midt imellem disse hæve sig tvende antikiserende Templer, hvoraf

det ene er helliget Tasso og prydet med hans Buste. Ved Ind-

og Udgangen er ogsaa den brede Hovedgang ziret med Hermes

støtter, dens skjønneste Smykke er imidlertid den antike Gruppe:

den Farnesiske Tyr, som hæver sig paa en stor Pjedestal frem af

et Bassin, der sender flere Vandneeg i Vejret. At der saa vel

ved Indgangen som i Villaen selv findes Forfriskningssteder,

det følger af sig selv. — Jeg har alt sagt dig, hvorledes Vog

nene passere forbi Villaen ved Aftenpromenaden, og paa samme

Tid vandrer ogsaa alt Damer og Herrer, Kadetcorpserne og Pa

gerne under deres Læreres Opsyn og især en Mængde Geist-

lige af alle Sorter, under de skjønne Alleer. 2 Gange om Ugen

spille østerrigske Musikchor her, og da er der især fuldt. Dog

var det ei det, som lokkede mig fast hver Eftermiddag hen i

Villaen i den hedeste Tid, men den herlige Natur. Dyet kan

over Bølgeryggene svæve forbi Castel del Ovo til Vesuv, glide

hen over Castellamares og Surrents gudommelige Bjerge, hænge

sig fast paa Capris vilde Spidser og, er det træt deraf, udhvile

sig paa det grønne, skyggefulde Posilippos Skraaninger mellem

de venlige Villaer. Paa den sandige Strandbred arbeide de brune

Fiskere, Baade lægge til Land og Garnene udtømme den myl-

rende Rigdom. Imellem Træ- og Blomsterpartierne gjorde jeg

lange Reiser, thi Blomster med brændende røde Farver hentede

fra Siberien stode her i Ly af brasilianske eller afrikanske

Stammer. Men Maaneskinsaftenerne skal jeg aldrig glemme;

det var som

0111

Statuerne fik Liv og vilde til at bevæge sig,

og noget mere henrivende har jeg aldrig seet end Maaneglim

tet gjennem Bladhanget paa disse Marmorstøtter. Undertiden

gik jeg silde om Aftenen hen under Pizzifalcone; dette Partie

laae om Aftenen i Skygge. Jeg saae ned paa en lille Bloin-

sterhave, som indeklemt mellem Mure tog sig saa besynderlig