Vandet skummende ud i et umaadeligt stort Marmor Bassin.
Hoye Pinier hæve sig i Nærheden.
Vinden susede gjennem
deres Toppe og Maaneglandsen dandsede hurtig op og ned paa
de smaae Bølgers Rygge i det store Bassin. Tiberen saae vi
af og til hvorledes den skar gjennem Staden, vi saae ud over
Rom, og Campagnen var som et stort, stille Hav, hvoraf Sabi-
ner og Albaner Bjergene hævede sig som store Klippeøer, men
med bløde, henbølgende Linier, og Bjergsneen lyste hist og her
som mat Stjerneskin i den klare Nat. Da vi vare igjen komne
ned i Trastevere, hvor alt var stille, gik vi gjennem de smaae
Gader, kikkede hist og her gjennem Osteriernes Glasdøre for
at more os over det fortrolige, godmodige romerske Taverne
Liv, og kom derpaa atter ned til Tiberen. Nu maae Du vide,
at Floden her ikke, som Kanalerne i Kjøbenhavn og Floder og
Kanaler i Europas andre store Stæder, er indfattet med Bol
værk, og at Gaden uafbrudt løber langs med det; ney Tiberen
har, trods al den øvrige romerske Pragt, beholdt sine naturlige
Bredder; Husene ere byggede tæt ud til Floden, og mange Ste
der beskvulpe Bølgerne Grundmuren. Hist og her, hvor ingen
Bygninger staae, skraaer Flodbredden ned i Vandet, løber un
dertiden ud med smaae Sandbanker i Floden, og fra disse har
man nu ofte de nydeligste Udsigter. Her ned var det, at vi
stedse søgte, thi her gave Strømmen, de forskjellige Broer, de
smaae Vandmøller ved en af disse, Husenes maleriske Grupper,
de store Skygge og Lyspartier, nu og da de fjerne Bjerge og
Kuppierne os de meest afvexlende og deiligste Billeder.
Over Tiberøen, der ved 2 Broer forbindes med Trastevere
og den øvrige Deel af Rom, kom vi da tilbage fra vor Tour i Tras
tevere, og vandrede videre indtil vi befandt os ved Cola Rienzi's
mærkelige Vaaning og ved den brudte Broe (ponte rotto). Denne
antike (palatinske) Broe, som flere Gange af Paverne er bleven
repareret, blev 1598 for sidste Gang brudt af den oversvøm
mende Tiber, og Pillerne paa den østlige Flodside (hvor vi
netop vare) rage endnu frem over Vandfladen. Floden slynger




