445 / 581
30
Meer end Ørnen gav Korset, og meer end Keiseren Petrus.
Meer end Fy rste r i Pragt, Folket i Svaglied mig gav.
Staaende, Jorden jeg tvang; omvæltet, jeg Helved nedtræder,
Kroppe jeg styred i Pragt, sløvstrakt nu Sjælene selv.
Dengang et ringe Folk jeg behersked’, nu Mørkhedens Fy rste r,
Jordisk m it Rige da var, nu det i Himmelen er,
Sværdenes Magt forsvandt og Senatets Giands blev udslukket,
Templerne trued’ med Fald, sløyfed’ Theatrene blev’,
Talerstolen var tom og Loven var taus, ei Soldaten
Gaves sin Lø n, ei sin Ret Borgeren, Bonden sin Jord.
Ridder og Dommer og Folk søgte og elsked’ og taalte
Lediggang og Gevinst og det tilvante Aag. —
A lt det maatte forsvinde, for at m in Borger ei skulde
Bygge derpaa og ei see Korsets det lysere Haab.
Korset skjænker sin Stridsmand heel anden Bolig og Hæder,
Tild e le r ham h ist oppe i Him len det evige L iv . —
Saalecles rørtes en Præst i det 12. Sec. ved at see den
antike Storhed i Ruiner, saaledes søgte lian, ved ret at gribe
og lade sig gjennemtrænge af det friskeLiv, som var opvaag-
net mellem Gravene, at trøste sig Aæd Synet af en svunden
Herlighed, og jeg synes, at en ædel Karakteer og en høy Fø
lelse yttrer sig hos ham. Det er vel nu saa temmelig almin
delig bekjendt, at hiin engang saa udskregne christelige Fana-
tismus mod al hedensk Kunst blot har havt et Skin af Tilvæ
relse og blot har fundet Sted hos enkelte Individuer, men al
drig hos en heel Tid. Overhovedet har hverken Kamp mellem
christelig og hedensk Religion eller den indstyrtende Strøm af
nordlige Folkestammer givet Kunsten og Kunstværkerne det stør
ste Stød. H i i n var alt dalet førend denne mærkværdige Pe
riode indtraf, og til d i s s e s ødelæggelser have Tiden og Natur
revolutioner fast bidraget endnu mere. Det er høyst mærke
ligt hvad den hellige Gregor (i Enden af det
6
te Sec.) fortæl
ler om den hellige Benedict. Dengang, nemlig da Totila an
dengang (549) havde indtaget Rom, kom der en anden Præst
til ham, som ængstedes saare herover og frygtede for at