35
bar e, visne unge Stammer see ud som Stænger der ere plan
tede for at vise Vej; jo mere man nærmer sig til Skanør, jo
mere tiltager Sand istedet for Lyng, og endelig staaer man paa
en complet Sandflade. Men midt paa denne reiser sig en
venlig lille By; den liar Kjøbstadsprivilegium; Du seer imid
lertid ikke et eneste teglhængt Huus uden Kirken og Borge
mesterens; lutter brune Straaetage, Bindingsværks Vægge med
sortmalede eller brune Stolper; Dør- og Vindues Karmene pænt ma
lede med lyse — blaae, grønne, gule eller røde Farver. Alle
Husene staae i temmelig lige Gader, der afvesle med smaae Fir
kantede Pladse; Sand er isteaetfor Broesteen; men saavel Plad
ser som Gader ere beplantede i Sandet med Alleer af Piil,
Ahorn, Ask, Kastanie Træer, og bag Husene titte overalt de
hvide Pære- og de spraglede Æbletræer frem med deres yp
pige Former. Keenligt og pænt er alting uden Vandet; det er
guult, grumset Brakvand, næsten saa salt som Søen. — Værts
huset var tillaaset, thi — Gjestgiverens var til Gilde.
En
delig kom Værtinden selv trippende, et gammelt, blegt ven
ligt Ansigt med en Kapperøllike paa som paa gamle Malerier.
Hun gjorde mange Undskyldninger, førte os ind i de net
holdte Smaaværelser, og vi befandt os meget vel. — Falsterboe
ligger skildt fra Skanør ved Sand og et magert, men her
saare venligt Tæppe af tyndt Græs, mager Rug etc. Fal
sterboe er ogsaa en Ivjøbstad — ei større end mangen Lands-
bye. Husene og den e n e s t e Gade har samme Characteer,
men ei samme Regelmæssighed som i Skanør; en reen Sandflade,
skinnende hvid og mod S. Øst omkrandset af en Skandselignende
Række af Banker, hvis Flyvesand let maskeres af enkelte Græs-
straae.
Helsingøer — 2 Tim e r senere.
Trods denne magre Jordbund staaer Piletræer, Ahorn og
Ask frodigen ved Siden af hverandre og danner en ikke ubetyde
lig Lund paa det blændende Sand; og under Skyggen af disse
Træer hæver sig Falsterboe Kirke gandske eensom med sine
3 *




