455 / 581
40
mere, som jeg alt længe har ærgret mig over at Du fik mine
Breve om Onsdagen og ei om Sendagen.
Jeg veed at mine
Epistler glæde Dig og jeg synes at det herer til hellig Dags Ny
delse for Dig.
Sidste Søndag tog Mø l l e r , hans lille Kone og jeg
bort om Morgenen lvl. 4; vi kjerte over Ringe, Egeskov,
Brahetrolleborg til en Gaard som hedder Brændegaard, som be
boes af en Skovridder Oppe r m a n n og som ligger overmaade yn
digt ei langt fra en See af samme Navn som Gaarden, midt i
Brahetrolleborg Skove. Familien der var en meget vakker lille
Kreds; Moderen lille, simpel og god Værtinde, Faderen talte
halv Tydsk, havde herlige, sorte Bakkenbarter til sin solbrændte
Hud, og lod til en brav og dygtig Mand. Han var ret livlig
og manglede ei Dannelse, og han syntes ret at høre til Tyd
skerne „vom alten Schroot und Korn". En trettenaarig, snaksom,
flink Dreng, som gaaer i Latinskolen og 2 Døttre, (mellem 16
og 18) hvoraf den ene havde noget af det smukkeste Haar, jeg-
har seet her i Landet, og en heel Deel mindre Børn complet-
terede Familien. Det morede mig at være gandske fremmed i
en Familie, som syntes at kunne tage sig ret godt ud i et idyl
lisk romantisk Digt, men ogsaa her skulde det ei mangle paa
Bekjendtere. Ved Theen traadte en lille, fidtet, rødmusset Mand
med stærke, sorte Byenbryn ind; det var Holm, en af mine
Pløyenske Bekjendte fra 1816, som dengang læste til dansk
juridisk Exainen med D. Schroll. Han er Procurator, boer i
Nærheden af Faaborg, er nylig gift osv.
Det morede at
træffe hinanden her efter en Deel Aars Forløb og efter at vor
Stilling har faaet et saa forskjelligt Udseende. — Nu maae du
imidlertid ei troe, at dette var en Fornøyelsestour ene; men en
Skovrider Familie i en smuk Skovegn, det var dog noget nyt
i mine Breve, saa det maatte du have med. Ney Ringe, Ege
skov og Brahetrolleborg, det var Hovedmaalet for min Reise.
Paa den sidste Gaard fandt jeg kun lidet, men meget høflige
Folk. Greven var nok saa venlig baade mod Møller og mig