453 / 581
3 8
tiquiteter, har lært sig selv til at optage Prospecter, har med
stor Kjærlighed i en Bog samlet mange interessante Noticer
om Gravhøye, Steensætninger, Askekrukker, og er ei allene
Samler, men tillige en besindig, tænksom Mand. Konen var
godmodig og gjestfrie, men smudsig og uordentlig; Børnene
saae grisede ud og Omgivelserne i Stuerne vare intet mindre
end behagelige. Blot Mandens behagelige Samtale og den Glæde,
som jeg baade selv fandt og kjendelig meddeelte ham, bragte mig
til at glemme alt det Stødende. Liv og Aand og aandig In
teresse ere dog de beste Retter!
For en Time siden (Kl. 10) i Aften blev en ung Stu
dent begravet. Han var eneste Søn af en Godsbestyrer Meyer
ikke meget langt herfra. Han døde i Fredags, rimeligviis af
Følgerne af et Saar, som han fik i en Duel i forrige Uge.
Denne Passage har gjort megen Opsigt her, og hans Modstan
der, en v. Bernstorff, er flygtet.
Det er imidlertid ei Duel
len, der har forstemt visse Professor Gemytter, ex officio, thi
Dueller høre til Dagens Orden og her regnes 100 Dueller om
Aaret; men det sørgelige Udfald har frapperet dem, thi denne
kaade, intetbetydende Drengeleeg gaaer kun ud paa at give eller
faae en Skramme, som kan bevidne Eens Bravour. Hundrede
Fakler ledsagede den Døde ud paa Kirkegaarden, men kun de,
som gik nærmest ved Liigvognen, syntes noget alvorlige, de øv
rige — g ik m e d. Da man havde sænket Liget,holdt en Student
— jeg troer det, for jeg kunde ikke see ham — en Tale, som
var forfærdelig spækket med Orthodoxie.
«Det var godt at
han var død ung, Gud havde altsaa elsket ham; vi skulde ei
bedrøve os, thi nu spadserede han ind i det himmelske Jeru
salem og blev modtaget af 100 Engle etc etc. Det blev nu
tillige broderet med «heute roth, morgen todt» og Jean-Paul-
ske Phraser om at vort Liv kun bestaaer i 2
1
» Oyeblikke
etc. etc. Det hele gjorde intet Indtryk paa mig, saa al
vorlig hele den Sag forresten har forkommet mig og saa meget
Naturen gjorde for at gjøre det godt, som Menneskene forfu