Previous Page  452 / 581 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 452 / 581 Next Page
Page Background

37

gandske uskyldig paa «os er i Dag en Frelser fød!» —

thi Flor havde været meget urolig og hans Kone havde lidt

meget i de sidste Dage. — Om Aftenen spadserede vi sam­

men, og Glæden lyste af hvert Træk i hans Ansigt.

Da jeg skrev sidst til Dig, saa skulde jeg i Selskab hos Twe- ,

sten. Det var en musikalsk Tliee, hvor de faae Musikudøvere som

lindes her næsten alle vare forsamlede. Eli Doctor Binzer og hans

Kone, hæslig, ikke behagelig, men med mange Talenter; en ung

Doctorinde Michaelis, en Syngelærer Abel fra Itzehoe og hans Bro­

der, den herværende Organist, disse skiftedes til at more os andre

med Duos, Trios og liirstemmige Stykker af Spohr, Handel, Haydn

og Gluck. — Jeg forstaaer mig ikke noget derpaa; men man

siger at de gjøre det godt; mig forekom det ogsaa saaledes, og

vist er det, jeg morede mig meget godt. — Efter Musikken blev

der passiaret ved Smørrebrød, Kage, Viin og Punsch. — Vært­

inden, Fru Twesten, er en af de Koner, som uden i nogen Hen­

seende at være smukke, dog har noget meget behageligt. Man

glemmer det rødfinnede Ansigt over hendes godmodige Udtryk,

og man overseer det ugraziøse i hendes Bevægelser formedelst

det Stille, Blide, som udtaler sig gjennem dem; hun saavelsom

en beslægtet aldrende Dame (atter „die Tante“) som er der i Hu­

set, ere m e g e t dannede, den sidste vel endog lærd, men de

var tillige fortreffelige Værtinder. — Twesten, der ansees fol­

en af de meest udmærkede Theologer, er en lille, fiirskaaren Mand

med et stort Hoved, brede godmodige Træk, som blive endnu

bredere ved hans Vane at bære Haaret skilt i Panden og ned-

kjæmmet til Siderne. Hans Træk ere ikke spirituelle, men god­

modige og livlige. Denne udmærkede Lærde, som taler med en

overordentlig Lethed selv

0111

Gjenstande der ligge gandske uden

for hans Fag, og ikke allene med Lethed, men med megen Skarp­

sindiglied, er saainæn Søn af en Vægter i Itzehoe. — Paa en

Excursion til Gettorf, 2 Miil fra Kiel, hvor der en liøyst mærk-

lig Kirke, traf jeg en interessant «Haupt Pastor» Hr. Cl a u s e n .

Denne Mand, som har en sjelden Interesse for sit Fødelands An-