457 / 581
men j eg tog tiltakke med G r e g e r s K r a b b e , N i e l s J u e P) og
flere af Kragherne og Copier af de Danske Konger. Disse stille
Herskaber toge sig ogsaa tilbørlig ud i de høye Sale, hvor ei
faae Levninger fra ældre glorværdigere Tider vare tilbage. Den
godmodige, pæne, aldrende Huusholderske maatte trippe med
os dybt nede fra de hvælvede Kjældere og lieelt op i det
øverste Stokværk. Jeg er alt lidt fortrolig med disse Gaardes An
læg; jeg var da Cicerone, udmalede dem Alt, nedrev alle Bin
dingsværksvæggene, lod Riddersalen med sit mægtige Bjælke Loft
træde frem i sin gamle Glands, fyldte den med sporede Riddere
og slørede F ru er; Trompeter og Basvioler spillede op og Dandse-
salen gjenlød under de sikkre langsomme Trin i Menuet osv.
— Freden afbrødes snart; Feldtkanonerne larmede fjern t; snart
hørtes Ryttertrav; Opfordringen androges under Trompet
skrald! — Ney! Vindebroen iveiret! Kjedlerne paa Ilden; Feldt-
slanger og Muskedonnere ud af Skydehullerne i øverste Stok
værk! Den indre Omgang fyldtes snart af fremmanede Stridere!
vi kunde neppe trænge os frem mellem Opstanderne, for Strids-
mændene. Muurstenene raslede ned for Skuddene; Fjenden
vilde storme; han svømmede rask gjennem Gravene; Md. Møller
blev grumme angst; men saasnart hun saae det sydende Vand
straale ned gjennem Skoldehullene paa de Angribende, hørte
deres ynkelige Raaben, saa fattede hun Mod, og vovede strax efter
Angrebets Ophør at spadsere ned i Haven med os uden Frygt
for nogen Marodeur. Hvilken Have! Høye, snorlige Hækker
gjennemskjære den, og over dem kneise Trætoppene! Den sva
rer
i
sin Storhed og sin Alvor gandske til Slottet.
*) 2 mærkelige Portræter.