443 / 581
2 8
sig lier saa rask lien mod det aventinske Bjerg, paa hvis Byg
yderst mod den bratte Side Kirken S. Maria del Priorato lig
ger gandske herlig. Det romerske Liv er om Aften alminde-
ligviis yderst roligt selv i den meest bebyggede Deel af Sta
den; her var nu Alt dødsstille, vi saae ikke et Menneske; her
begynder ogsaa hele det District af Rom som er interessant
formedelst Ruinerne, og røre disse alt om Dagen, saa kan Du
vel begribe hvad Virkning de maae gjøre en klar Maaneskins
Aften. Sagte, som om vi vare bange for at afbryde Stilheden,
gik vi forbi Fortuna virilis’ joniske og forbi det runde corinthi-
ske Vesta Tempel, skraaede derpaa over Cloaca maxima forbi
den liresidede Janusbue med alle sine Nischer og forbi den
gamle Kirke (fra det 4 Sec.) S. Georgio in Velabro, og kort
derpaa stode vi paa det romerske Forum. Alle disse høye, røde
Ruiner paa Palatiner Bjerget til høyre, med de lange, dunkle
Corridorer, med den yppige Beklædning af Plantefestons, minde
om Keiser Paladserne. Til venstre hæver det capitolinske Bjerg-
sig. Et nyt Palads staaer paa de mægtige graae Peperins
Substructioner med den doriske Forziring og neden under staae
Søylerne af den tordnende Jupiters og Lykkens Templer og
bære de pragtfulde, høytsvævende Architraver. Hvor lidet er
dog tilbage af al den romerske Storhed! — Muurruiner, enkelte
Colonner og tomme Navne skulle nu give os et Billede af Ver
dens Beherskerinde. Og hvor store ere dog hine faae Ruiner,
hvilket mægtigt Indtryk efterlade de! —
Ildebert, Biskop i Tours, var i Aaret 1106 i Rom; den
gang stod et langt større Antal af antike Monumenter tilbage
og vidnede fast som Martyrer om Stadens Storhed. Han blev
inderlig rørt derover og udbrød i elegiske Digte*).
*) A f disse latinske Digte staae 2, hvoraf dette er oversat, i Feas
Afhandling om de romerske Ruiner.