Previous Page  530 / 581 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 530 / 581 Next Page
Page Background

1 1 5

En A llee (lA/o F ierdingvei lang) fører fra H aag ud til dette

Fiskerleie, og naar man kommer ind i den nette Gade med de

for største D elen sm aa, men pæne B ygn in ger, hvoraf næ sten

hvert andet H uns er et F orfriskningssted, saa troer man virke­

lig , at man endnu er i den yderste Forstad og ikke paa et

S ted , hvor fattige Fiskere drive deres m øisomm elige Haand-

tering.

F ørst ved K irken, der ligger yd erst, støder man paa

Sandet.

Den første A ften jeg var her, gik jeg strå s til Sche-

veningen.

Da jeg var kommet forhi Kirken ned over Sand-

høiene og ud paa den faste, vaade Strand, (det var ju st Ebbe,

og man kunde gaae langt ud) saa opdagede jeg d o g , at jeg

virkelig var m ellem Fiskere.

D et var ju st som Fiskerqvaserne

nærmede sig Kysten med deresfriske F angst.

Grupper af

Koner og P iger vare sam lede med Truge og Baller. De sadde

allesamm en paa Huk og ventede, til Karlene, der m aatte vade

lan gt ud til Qvaserne, saa Vandet gik dem heelt op til B rystet,

og Rullingerne tvang dem nu og da til at staae et G ieblik,

— til disse Karle kom tilbage med store Truge fulde af Fisk.

Omkring saadan en K arl, naar han igien var arriveret paa

B redden, blev der strå s en Stim en af de Koner, hvis Mænd

eller Slæ gtninge havde Q vasen, som han kom fra.

Men de

andre sadde taalm odige og ventede til deres Qvaser fik sendt

af F angsten i L and, og sam talede im idlertid i en syngende

Tone og med en underligt skrattende Strubelyd.

F attige,

snavsede Unger løb omkring og skreg og sa n g ; halvvosne

Drenge, usle, forrevne, men med en Stump Kridtpibe i Hatten,

eller i et Knaphul, nærmede sig tiggende til den Fremmede.

Hvor heelt forskielligt fra Skovshoved og G illeleie! Der den

venlige m ilde Strand, Krandsen af Skove, Garnene opstillede

paa de grønne P letter m ellem de fattige, men tækkelige Huse,

Fruentimm erne syslende i deres nette D ragt m ellem Garnene,

alt tydende hen paa et arbeidsom t, men fo .n ø ielig t Liv.

Ved

Scheveningen derimod — den nøgne golde Strand, de stærkt-

byggede, men hæ slige Fiskerkoner i den stygge D ragt, for­

is*