534 / 581
119
lios ham og lignende som en Trylleform el, end som den sande
Forkyndelse af noget Udmærket.
J eg vogter m ig fast for at
lade N avnet Raphael slippe over Læberne, men jeg holder med
Hollænderne, forsaavidt som deres bedste private Sam lere virke
lig ikke have fornemme Navne, men fortrinlige Malerier i Eie.
— D og det var ikke om saadanne G ienstande, at jeg vilde tale;
derom heller ved en anden L eilighed; men jeg kom fra det
fornemme stille L iv her i Haag. D et har dog ogsaa sin Und
tagelse, ligesom Duinerne ere en Undtagelse fra det øvrige frugt
bare Holland.
Om Søndag A ften , ogsaa om Mandag, kan Du
endnu efter Kl. 1 0 høre m egen Støi her paa Gaderne.
Raae
m andlige Stemm er, blandede med ikke synderligt blidere qvinde-
lig e , skraale meer end synge allehaande lystige V iser.
H ele
Grupper spænde tværs over Gaden, m arschere under denne
Musik storm ende frem .
A f Fuldskab har jeg seet lid et, eller
rettere, slet in te t, saa blanke og pæne ogsaa Genever-Stuerne
see ud; men denne Marscheren og Skraalen, der som det synes
slet ikke staaer i Forbindelse med B eru sn in g, har noget saa
vildt ved s ig , at jeg ikke troer man andetsteds skulde linde
den, uden som en E pilog til Brændeviin eller P unsch.
Da jeg
hørte og saae et saadant Optog første Gang i Am sterdam ,
troede jeg at det var berusede Matroser; men det har været
m ig endnu langt mere paafaldende her.
5
Antwerpen, d. 5. August 18-16.
I Tirsdags (d. 2. Aug.) havde jeg en m eget glad og lykke
lig D ag.
Aftenen iforveien var jeg kommet h ertil, men det
var sild ig t, jeg var træ t, og efter en god H iertestyrkning gik
jeg strax til Sengs og sov sødt til Kl. 6 den følgende Morgen.
Jeg var ikke længer i det stille Amsterdam eller H aag; m ange
Mennesker nede paa Gaden, Karrer med K lokker, Tummel og
H estetram pen.
H im len var klar; jeg stak H ovedet ud af V in
duet og lige for Enden af det krumme Stræde, oppe over alle
Tagene stod Domkirkens Taarn saa lyst og smukt mod den