Previous Page  536 / 581 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 536 / 581 Next Page
Page Background

121

moderne elegante Boutikker, lier havde conserveret sig paa saa

m ange Steder, da dog de ikke faae nye B ygninger v iste , at

man m eget vel kiendte den nyere Mode.

A lleernes og Kana­

lernes Land var her forsvundet.

Krumme og krogede, men

forholdsviis m eget bredere end i H ollan d, snoede Gaderne sig

her i hverandre, men Bodernes afvexlende, oplivende Syn traf

je g ikke; de mørke Stuer med de liøie, dunkle, støvede Vinduer

udbredte snarere et m elancholsk Skiær over det H ele.

Ogsaa

Costumerne vare ei længer de samme. Blaae Blouser m ødte

jeg hvert G ieblik; D rengen bærer den ligesaagodt som Manden,

og endnu veed jeg ikke,

011

Sparsomhed og Arbeide eller Mo­

den giør denne D ragt saa gæ ngs i den arbeidende Classe.

Fruentimm erne vare næ sten alle indhyllede i Kaaber eller bare

et stort sort eller mørkfarvet Schaw l som et Slør over Hoved

og Nakke. Men som jeg kom op i Byen, bleve Billederne mere

livlige og afvexlende.

I lange Bækkef sadde Bønderkonerne

med deres Grønkurve, og H avesagerne vare her (ligesom i

Dortrecht) i saadan F ylde og Mængde, at man næsten skulde

troe, at Kiød hørte til de forbudne Ting.

E ndelig kom den

» g r ø n n e « P la d s frem for m it G ie; elegante Cavalerer nøde

deres Frokost under de store udspændte Telte foran C affehusene;

Janitschar-M usik nærmede s ig , og Pladsen erholdt, da et

Kegim enl m arscherede op og Tilskuerne sam lede s ig , et saa

m oderat og ly stig t Udseende, som jeg i det G ieblik kunde ønske

m ig.

De mere h eftige Gebærder, de mere høirøstede Stemmer,

end jeg hidindtil har været vant at see og høre, lode m ig og­

saa vide, at jeg var nu i et L and, hvor sydlig Livlighed ikke

er bleven tilbageviist af nordisk P hlegm a.

Idet jeg dreiede ud

a f en lille Gade fra P lad sen , stod je g , uden at have betænkt

det, uden for Hovedindgangen til Domkirken.

Klokkerne ringede

til H øim esse, og jeg gik ind ad Døren, med flere A ndre, men

vistnok ikke i den samme H ensigt.

Da jeg var kommet ind,

standsede jeg.

De ranke P iller, som Stammerne i en frodig

Skov, stode uhindrede af Altere og Epitaphier og flettede de