538 / 581
1 2 3
det høie Ivors, et rørende Indtryk paa m ig.
Men imedens der
bestandig kom mere Liv i de malede F igu rer, bevægede der
sig tillige et andet virkeligt Liv paa en mærkelig Maade rundt
omkring m ig. J eg hørte sagte, snart hurtige, snart langsomm e
F ied; Stole klapprede, Chordrenge ringede, og af og til m aatte
jeg dog see m ig om.
Præsten bukkede og læ ste ivrigen foran
A lteret.
Mange knælede paa Chorgulvet, nogle heelt bøiede
til Jorden, andre lænende sig til Stoleryggene.
Qvinderne vare
isæ r samm enbøiede; af Mændene stode enkelte med sænkede
Blikke og lode Perlerne paa Rosenkrandsen glide m ellem Fingrene.
F lere og Flere kom til; naar de toge en Stol hos Stolekonen,
eller flyttede den, saa klapprede det paa F lisegulvet i den
tonende Kirke; men strå s vare de stille hensunkne i Bønnen
eller læ sende i deres sm aa Andagtsbøger.
De sagte hurtige
Trin kom fra andre G eistlige eller B etien te, som skyndsom t
ilede tværs over Korsets brede Gang.
De langsomme, mere
knirkende Trin kom fra F remm ede, som , førte af Leietienere,
passerede forbi de nævnte Malerier. Men uagtet denne Mangel
paa E enh ed , uagtet denne saa m angfoldige og forskiellige Be
væ g else, følte jeg ret, at jeg var i Kirke.
Synet af m ange
devot knælende har noget uim odstaaeligt for m ig , det er, som
om jeg selv burde kaste m ig ned paa Knæ med; jeg føler m ig
i m in staaende S tillin g saa fattig, saa ydmyget og ene. Men
nu kommer den præ gtige Offertieneste med sine Virakskyer,
sine L ys, med de ivrige Præ ster i prægtige Kaaber, med dyb
Alvor og henrivende Harmoni i M essens og Orgelets Stemm er;
det løfter Haabet ig ien , det fylder med Ahnelser og Begei-
string.
Malerierne blive til Visioner, og nu kommer denne
lykkelige Stem ning, der forvandler alt til L ys og Herlighed og
lader det kirkelige Livs dybe B etydning udpræge sig selv i
den nysgierrige Fremm edes forlegne Holdning og i den forbi-
vim sende P ræ sts Iilfærdighed.
Ingen Præken tvang m ig til
vedholdende spændt Opmærksomhed, ingen Sang af Menigheden
opfordrede m ig til at synge m ed; uforstyrret kunde jeg over