544 / 581
1 29
H ju l, og uhyre Fragtvogne paa fire, topfuldt belæssede med
Vareballer og Tømmer og Tønder, og Omnibusser saa tæt be
satte ovenpaa, at man slet ikke lagde Mærke t il, at der var
F olk inde i d em , bevægede sig foran og bagefter hverandre,
blandede med H yrevogne og p yn telige, lette Eqvipager, snart
paa to og snart paa fire.
N ogle af disse Skabninger maatte
vel af og til standse og holde nogle O ieblikke, men forresten
krøb de altid frem i samme langsomm e T rit, og de svære,
klodsede H este havde ofte ondt ved at staae paa den glatte
Bro, eller ved at drage det store Læs fremad. Andre af disse
Skabninger vare mere b evæ gelige, de skulde afsted, de toge
F a rt, men m aatte ligesaa hurtigt stoppe, men saa blev Veien
lidt friere, og saa fore de a fsted , saa at man skulde tro, at
de i næ ste Øieblik m aatte støde sammen og Omnibusserne
vælte med hele deres levende Ladning.
Min Cab havde Nr.
2 7 9 1 ; den udgiorde i Forening med H est og Kudsk kun e e t
L egem e, som besad en stor B øielighed og som med en vidun
derlig Sikkerhed og N øiagtighed vendte og svingede, kom aldrig
i K lemme, stødte aldrig an, men banede sig uforsagt Vei gien-
nem Vrimm elen.
Endskiøndt Londons Gader, der daglig blive
vandede, ere ligesom overtrukne med et tykt Tæppe af en jord
agtig Masse paa K iøreveien, medens Fortougene vise deres
brede, rene F liser, og endskiøndt dette Tæppe betydeligt dæm
per Larmen af H julene, saa var dog Vognenes Raslen blandet
med deres dumpe Rullen saa stærk, at jeg næsten var bedøvet,
da jeg kom ud af City og ind i de friere, stillere Gader i
V est Enden.
2.
London d. 10de Septemb. 1862.
K lokken er halv sy v , det regner, hele H im len er over-
trukken, men Luften er saa mild, og dog ikke lummer og tryk
kende som igaar.
J eg har det m eget god t, har tum let m ig
endeel siden i Torsdags og befinder mig i alle H enseender vel.
o