549 / 581
134
Træb een , og en fornem Invalid ovenikiøbet, thi V ognen led
sagedes af en m enig Invalid fra Greenwich, i den guldtressede,
m ørkeblaae Kiole. D et æ sthetiske Gre g ier naturligviis sit Krav
giældende ligesaafuldt som det æ sthetiske G ie, og den Støi,
man giør paa Pianoforter og paa de udstillede Orgeler, er ofte
ikke til at udholde. D et hører med til N ydelsen af Malerierne,
at man inde i deres Gallerier ikke træ ttes af de skingrende,
basunende, hvinende T oner, som føre en saa voldsom og lan g
varig D iscu ssio n , da den enten ikke h ø res, eller dog der har
faaet en saadan Dæmper paa s ig , at man knap læ gger Mærke
til den. H ver D ag anm eldes ved Opslag inde i B ygningen,
til hvad Tid der vil blive sp illet paa det eller det Orgel, eller
paa det eller det P ianoforte, som har vundet en Priism edaille.
(J eg forudsætter, at det er engelske Instrum enter).
Der staaer
et saadant belønnet Pianoforte i det østre Tværskib, tæ t ved
den store
K u p pel, og her er man altid sikker paa at finde
flere Stolerader besatte med alvorlige yngre og ældre Damer.
De sidde stille , forventende, nu og da seer man et Stykke
Kage, eller en »Sandwich« (Smørrebrød) eller en Pære eller et
Æ ble komme frem og skaffe dem lidt A fvexling eller Under
holdning i Vente-Tiden.
Men nu kommer O ieblikket: — det
er en Dam e, som sæ tter sig til Instrum entet; hun er endnu
temm elig ung, kraftig bygget, og heel Flok Herrer strømm er til.
Der bliver ligesom en Stilheds Oase rundt omkring Pianofortet,
men den varer ikke læ n g e, saa afbrydes den af alvorlige S lag
paa Tangenterne.
Hun arbeider, og hun kan arbeide, hun kan
spille med E ftertryk, det maa være et solidt Instrum ent, for
det holder Pinen ud.
N u gaaer hun over til »God save the
q veen «; hun varierer d e n , Engellænderne ere h en ryk te; hun
berører Tangenterne for sidste G ang, hun reiser s ig , de
011
-
kringsiddende Dam ers G ine straale a f H enrykkelse, H errerne
hvidske Lovtaler og
skrabe med Fødderne; en ny For
ventnings Tid indtræder for Stoleraderne. — Ak! naar hun nu,
tilfreds med at have overstaaet denne Tuur, forlader Instrum entet,