555 / 581
1 4 0
frem erklære, at den ikke er andet end et uhyre Blærerie, som
begge Nationer nok blive luede af tilsidst.
5.
Paris, 10. Octbr. 1862.
D et var igaar et deiligt Veir, og vi toge til V ersailles.
Hvor dog Landet er forskielligt fra vort eg et!
Saasnart vi
komme udenfor Frederiksberg, begynde de store Sædemarker,
og i England sees disse ogsaa naar man først er kommen ud
over Londons vidtstrakte Kreds. Her derimod paa en Strækning
af 3 1
M iil— ingen Kornmarker; men Viingaarde afvexle med
Iviøkken-, F rugt- og Blom sterhaver.
D et er altsaa Syden, som
her møder D iet, og de hvide B ygninger, som overalt titte frem
m ellem det Grønne, m inde ogsaa snarere om Italien end om
noget andet nord for Alperne.
Mange af Træerne bare jo den
spraglede E fteraarsdragt, men den grønne Farve spillede ofte
over hele P artier, det var som en smuk September D ag hos
o s, m edens her i Paris i Tuilerie Haven og i Champs E lysees
Træerne staae saa visne og bladløse som hos os i Octobers
sidste Halvdeel.
Der var Marked med Kramvare i V ersailles;
det var som K iøbstædernes hjemm e, kun efter en større Maale-
stok.
J eg kan ikke sig e , at der var m ange Mennesker paa
S lottet; vi nøde ret al den H erlighed, og fire Timer svandt som
.Øieblikke — foran H orace V ernets Malerier.
Han slaaer alt
andet af Nutidens K on st, han er D igter og Maler i en usæd
vanlig Grad, og han deler de store Konstneres Skiæbne ogsaa
deri, at man id elig hakker paa ham , og uden videre degraderer
ham ned blandt de »Secondaire«.
D et er ikke mere end
b illig t, thi saaledes som han har skildret Napoleon og Fransk-
mændene og deres Bedrifter, har ingen giort det; saaledes som
han forstaaer at charakterisere P ersonligheder, enten de ere
Europæere eller A rabere, har ingen Sam tidig forstaaet d et, og
saa er det jo ikke mere end billigt, at han bliver straffet for
slig en krænkende A nm asselse. — Da vi traadte ud af Slottet