558 / 581
1 43
i Gaar A ftes et F orsøg paa — ikke at røre, men paa at
vække Forstandens D eeltagelse. Paa de store F liser ved Ven-
dome Søilen (Du veed jo, den store Malm søile med Napoleons
Bedrifter, som Trajans Marmorsøile i Bom) laae en Mand paa
Knæ og fuldendte en T egning af Maaneskiven med Maane-
biergene m odellerede (form odentligt af lidt Leer).
Tegningen
blev udført med sort og hvidt Kridt, og foran den en Indskrift
m ed hvidt K ridt:
»Denne A ften vil Maanen vise vidunderlig
præ gtige Vulkaner.
Dens Flade er 1,4>j af Jordklodens.«
En
kolossal Kikkert var op stillet derved, og Skildvagten gik rolig
sin vante Tuur frem og tilbage uden at ændse noget. Ku
steeg Maanen frem over Paladsernes T age, en høi Trappestige
blev sat foran K ikkerten, og en Mand af Tilskuerne var strax
rede til at stige op for at see Maanens vidunderlige Vulkaner.
6.
Dresden, 1ste September 1869.
H ertil kom jeg i Gaar Efterm iddags Kl. 6. Jeg sidder
nu i Morgenstunden her i m it Qvistkammer — alt er optaget
— med den store catholske Kirke og med Frue Kirkes Kuppel
lige for m ine Vinduer og dybere nede Elben med sin Bro,
hvor der allerede færdes m ange, og med blændende Solglands,
thi det tegner til igien at blive en prægtig, men varm Dag. —
I Mandags holdt jeg tappert ud i Brunsvigs Museum, og Aftenen
tilbragte jeg hos Inspectør Bartel. Du kan troe, jeg var tidlig
oppe i Gaar Morges, fik indpakket og rullede ud til Jernbanen,
som foer afsted Kl. 7 8/4.
Da jeg var passeret forbi Wolfen-
b u ttel, kom der et Par Æ gtefolk ind til m ig, jeg sad gandske
alene, og det varede ikke længe, saa kom vi i Passiar sammen.
Manden — det var en Godseier — var jæ vn, ligefrem , men
faatalende; K on en , saa henved de 5 0 , ikke stor, men fyldig
og med et deiligt H aar, havde L yst til at con versere; hun
vidste Besked om a lt , styrede Godset naar Manden var fra