562 / 581
1 4 7
Ende, og saa i det allerm ørkeste, i den dybe Regnsky, den be
gyndende R egnbue:
det er M odsæ tninger, som nok kan
vække baade Tanke og F ø lelse; og saa er det hele m alet med
en saadan F uldendelse, et saadant M esterskab, at det er et
Vidunder.
Kunde man hænge denne Ruisdael op ligeoverfor
den ene d e i l i g e C l a u d e L o r r a i n , hvor Sydens Sol og
Sydens Giands lyser over alt, da vilde man have to slaaende
B illeder for Øie af jordisk H erlighed og jordisk Forgængelighed,
paa hvis mørke Baggrund R egnbuen, Bagtens T egn, træder
trøstende frem.
' 7.
Dresden, 5te September 1869.
De klare Dage er jo en stor Fordeel for m ig; men
saa bliver jeg snydt alligevel; igaar, L øverd ag, stod Galleriet
kun aabent fra 1 0 til 1 ; hele* 3 Timer m istede jeg altsaa. Da
je g m aatte forlade Malerierne, fristedes jeg derfor til at gaae
ind i Sam lingen af G ibsafstøbninger af Antikerne, en nydelig
op stillet Sam ling; gid vi havde en saadan hjemm e!
Og saa
spadserede jeg lidt.
Kan Du huske, at vi engang gik giennem
»der Zwinger«?
D et er den P la d s, som A ugust den Anden
havde bestem t til Slotsgaard og derfor paa de 3 Sider om
g iv et med Gallerier og Pavilloner og en præ gtig Portbygning
m idt paa den søndre Side. Den nordre Side forblev aaben, thi
S lottets H ovedbygning blev aldrig b y g g et, men nu er den
lu k k et, thi der er d et, at den pompøse Galleribygning er op
ført.
D isse Gallerier og P avilloner, som omgive Gaarden —
den er stor: 1 4 0 Skridt bred, 2 4 0 Skridt lang — ere i den
r ig e s te , m eest phantastiske Rococo Stiil, og selve Gaarden ud
lagt med grønne P artier, som ovenikiøbet nu smykkes med
1 0 0 Orangetræer.
(De tages ind om Vinteren).
Det vrim ler
her med B ø rn , sm aa Børnevogne, P ig er, Ammer og Mødre.
Her er en Springen og Løben og Skrigen og en Ju b el, som
morer m ig u sigelig.
Her er m ange fattige B ørn , barbenede,
10*