Previous Page  565 / 581 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 565 / 581 Next Page
Page Background

150

at lian sely, naar han nu endelig skulde være b ry stsv a g , vilde

slæbe sig fordærvet paa en Sæk med Kobberpenge.

Han for­

talte m ig vid ere, at ø h len slå g er var bleven lidt flau , da de

m ødtes oppe i P arad iset, og ø . snart opdagede, at han (Cor-

reggio) ikke kunde have været saadan en Flæber og K ryster,

som han havde skildret ham. Du kan troe, at det morede m ig,

og H aucli kunde virkelig have godt af, dersom han ogsaa havde

faaet det at høre.

Da jeg kom til table d'hote, fik jeg igien

m in Plads ved Siden af den lille ven lige P ige, og vor stumm e

D ialog med Ørnene gik nu over til en m undtlig Sam tale med

Moderen og B edstem oderen, tilsid st med B edstefaderen, og det

gik saavid t, at vi drak vor Kaffe samm en. Han talte m eget

reent tyd sk , je g kunde ikke tvivle om hvad Landsmand han

var.

Der var noget stivt i hans H old n in g, han talte i korte

Sæ tninger, klart og bestem t.

H an havde været længe i Spanien,

og yttrede sig som en sæ rdeles dannet Mand om Murillo og

V elasquez. »Damerne havde giort m ig til en Engellæ nder; det

var da morsom t, at jeg skulde være en Dansker.« De sværmede,

som det sig hør og b ør, for R afaels sixtinske M adonna, for

den i d e a l e R etning i K onsten; Hollænderne vare dem for

m aterielle. J eg lo og fortalte dem , at jeg var kommen saa

dybt ned i det hollandske m aterielle Søleføre, at jeg vilde prøve

det selv i Am sterdam .

N e i, det var da forn øieligt; de reiste

netop tilbage til Holland; de boede i Am sterdam , og jeg m aatte

endelig b esøge dem , og love at gaa op med dem i »Treppen-

huis« (Galleriet). Bedstefaderen og jeg vexlede Kort samm en,

og da jeg kom op paa m it V æ relse, saae je g til m in Over­

rask else, at han var den russiske G eneralconsul i H olland.

Igaar fortalte Bedstemoderen m ig , at de skulde i Theatret

for at høre Gluck, som skulde blive givet fortræffeligt. T illige

blev jeg indbudt til idag at giøre en L ysttuur med dem ned

ad Elben til S an d au ; det kunde jeg kun takke fo r ; jeg var

lænkebundet til Galleriet.

D et er varm t idag og sm u k t, men

det er dog m uligt at vi faae Regn op ad Dagen.