Previous Page  566 / 581 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 566 / 581 Next Page
Page Background

151

T o r s d a g , 9 d e S e p t b r .

Vi fik ikke Regn.

Det er

igie'n blevet v a r m , klar Sommer.

Igaar A ftes oppe paa

Briihls Terrasse var det en sand italiænsk Aften. Den vestlige

H imm el stod efter Solnedgangen i en G lød, og kun langsom t

tabte den sig og veeg for den dunkle N at med alle sine

Stierner.

Den gam le alvorlige Elb-Bro speilede sine Piller og

Buer i F lod en , men B illedet blev ogsaa her mere og mere

u tyd eligt, tilsidst forsvandt det aldeles, og nu spillede utallige

L ys fra Vinduer og Haver og Gangen foran det store For­

ly stelsessted Johannisbad, som ligger paa den anden Side af

E lb-B roen, i det kredsende, strømmende Flodvand, saaledes, at

E lbspeilet lignede et Fyrværkeri i Tivoli, og jeg fik giort et

deiligt Studium til at forstaae Arendt v. d. Neer. Folk stim ­

lede hen til Jernrækværket paa Terrassen, for dybt dernede

ved Flodbredden kom Dampskibe med Reisende fra Pirna og

R iesa o g -M eissen , og enkelte Beegfakler blussede og spruttede

ved de forskiellige Landingspladser. Vrimmel og Stemmer der­

nede, Vrimmel heroppe, men ud over Floden og det lierne

Landskab hvilede alt natlig R o, og de spredte L ys i de lierne

B oliger, som bleve tilsid st som smaabitte S tiernegnister, vare

ligesom en A fspeiling af den himmelske Hær.

Og saa — ja,

saa gik jeg til mit H o tel, op paa m it Væ relse, tændte mine

L ys, laae lidt i Vinduet og lod G iet vandre ud i N a tten , som

nu var saa stille, og glem te saa min Eensomhed i Søvnens

A rm e, efterat jeg først havde prøvet paa at læse et Par Af­

snit i Vosmaers Rembrandt Hermanszoon van Rijn.

D et er da ikke Lænker, som binde m ig her til Galleriet, det

er snarere Rosenkieder. Den Rigdom, her er paa fortriinlige Vær­

ker a f de store italiænske Mestere i Forbindelse med de udsøgte

Arbeider af B elgierne og Hollænderne, giver en sielden god L ei-

lighed til alvorligt at overveie Forholdet og Overgangene mellem

dem.

Aldrig har den sistinske Madonna viist sig saa forklaret

for m ig ; Titians Christ med Skattens M ynt, C orreggio, Paul

V eronese træde her frem i et endnu klarere L ys ved Siden af