545 / 581
1 3 0
D et er dog underligt saaledes at færdes i et L an d , leve
m idt i V rim len, og dog staae saa godt som aldeles uden
for den.
V i see alle disse M ennesker, paa G ader, i Parker,
paa Jernbaner og i Sam lin ger, vi fornøie os over den store
By, det smukke L an d , men naar A lt kommer til A lt, saa er
det altsamm en kun noget som gives os ovenikiøbet, vort egen t
lige ø iem ed er dog kun at læ gge Mærke til en enkelt Række
a f Aandens Y ttrin ger, og saa tiltrækkende det andet kunde
være, saa sæ ttes det tilside, eller nydes kun øieblikkeligt.
Vi
faae det engelske Liv at see fra en egen Side, men den er
lieel forunderlig.
Saaledes have vi nu seet de Fornemm es, de
R iges L iv , men fra B agsiden.
A lle ere de nu omkring paa
deres G odser, eller paa forfriskende Ture; Portner og H uus-
holderske styre Boligen i L ondon, og nu, i Slutningen af Au
g u st, i B egyndelsen af Sep tb r., dækkes derfor de kostbare
M øbler, de præ gtige Væ gge med deres M alerier, Marmorbille
derne, selv L ofterne, naar et kostbart Maleri er sat op i dem,
med lysegraat eller ubleget Læ rred, som Tapetm agerne slaae
op saa net, at man kunde troe at disse Rum m aatte være be
stem te for en ny Orden af Graabrødre.
Man har været saa
gallant imod o s, takket være F alb e, at man i Staiford house
lod os see de kostelige Malerier af Murillo og v. Dyck og
Moroni og D elaroche, som jeg for 11 Aar siden saae i S el
skab med H age og Fru H age, og hos Lord E llesm ere (Bridge-
water house) var man endog saa fø ielig at tage Overtrækket
ned, foi at vi kunde see et af Cuyp’s og to af Claude Lorrains
fortrinligste Mesterværker. H os Hr. H o l f o r d morede vi os der
imod med at see Arbeidet i S tadsvæ relserne, som endnu ikke
ere færdige. Holford er i de H alvtreds og har nu b ygget paa
det 13d e Aar for at faae sig en B olig, som han kunde synes
om.
De daglige Værelser i Stuen ere fæ rdige, beqvemm e, be
h a g elig e, men jeg kan slet ikke sig e prægtige.
En udsøgt
B ogsam lin g, naturligviis lutter Pragtexem plarer i de solideste,