542 / 581
tydelige Summer til denne ikke store B ygnings og den hoslig-
liggende Præ steboligs Opførelse.
D et kan give D ig en Fore
stillin g om hvad Foreninger, som man hiemm e knap hører
næ vne, formaae at udrette. — E fter i den gam le By (City) at
have vandret om og taget nogle af de offentlige B ygninger,
B anken, B ø rsen , P osth u set, i ø ie s y n , gik vi hen til S. Paul.
Folk kom just ud af Kirken, og der aabnes kun een Dør til
Udgang, men den er stor.
Vi stode næsten et fuldt Qvarteer
og ventede paa at Strømmen skulde høre op, og paa fik den
ogsaa en E n d e, men Kirken blev ogsaa øieblikkelig lukket, og
vi m aatte gaae bort med lange Næser.
Idet vi nu stode og
saae paa denne Vrimmel af Mennesker, var det m ig paafal
dende, hvor forskiellig den saae ud fra dem, man møder paa
Gaderne i vor By-Ende, eller i Parkerne, eller i Sam lingerne.
D isse ved S. P aul hørte da aabenbart til de lavere, arbeidende
K lasser, i det m indste den langt større Deel.
Det var formo
dentlig den »C ity«-B efolkning, som paa Søgnedagene arbeider
inden Dørre og først om Søndagen kommer lidt ud.
Deres
Ydre m anglede den Friskhed i F arven, den kraftige Bygning,
som ellers maa vække den Fremmedes Opmærksomhed, naar
han gaaer i Stim len her i London, og deres Klæder, endskiøndt
de aabenbart vare p yntede, bare Præget af ringe Kaar; men
Crinoliner fattedes der ikke paa.
Londons Kirker, saavidt vor
E rfaring gaaer, ere stærkt besøgte.
Margrethe Kirken var
propfuld; S. Martin, som vi den forrige Søndag gik ind i om
A ftenen, var ogsaa fuld, og desforuden prækes der under aaben
H imm el.
Marstrand blev Vidne til en Præken i en af V est
endens m eest b esøgte Gader forleden Aften, og i Gaar saae vi
paa den smukke Grønning i Greenwich, bag ved det pompøse
H ospital for gam le Sømænd, en m eget velklædt midaldrende
Mand staae med blottet Hoved og tale til en heel Flok Men
nesker, som havde sam let sig paa Skrænten under de høie
Elmetræer.
J eg gik hen til ham og hørte ham slutte sit
Foredrag med m egen Varme og mange Udraab. Hans Stemme