124
lade m ig til inine F ølelser, tabe m ig i det U synlige og U ende
lige ; thi Messen og O rgelet vare blot som et A ccom pagnem ent,
der understøttede og hævede, men ikke dominerede m in Stem
ning.
J eg behøver forresten vel ei at fortæ lle D ig, Du Kiære,
at saa b ehageligt det Indtryk var, som jeg m odtog, saa er det
dog ei paa den M aade, at jeg kunde ønske, et kirkeligt Liv
skulde gaae op for m ig.
D isse G ieblikke efterlade sig behage
lige og kiære M inder, men de gribe ei varigt og afgiørende
ind i L iv et, de kunne aldrig faae Kraft og Udholdenhed, naar
det kommer an paa at støtte sig til dem i N ød og Tvivl;
her kan ene den faste Troe hielpe, og for den forsvinder saa-
danne Indtryk, som det oven staaen d e, som Regnbuefarverne
ligeoverfor den S o l, som de venligt og broget, men kun svagt
o g flygtigt afspeile. — —
Fredagen d. 29 . Ju li forlod jeg H a a g , efterat jeg endnu
den samme Morgen havde været i Leyden for at sige Farvel
til den mærkelige L ucas paa Raadhuset.
Da jeg om Aftenen
kiørte ind ad Rotterdam s P o rt, blev jeg strå s indenfor Porten
opmærksom paa flere stærkt oplyste Boder, der om ringedes af
tæ tte K lynger D renge og Karle.
Paa D isken stod en Mand,
ligesom en sort Silhouet paa lys Grund, eller ligesom en Dæ
mon foran en Flamm everden, for at det kan klinge lidt fornem
m ere, og denne F igur holdt en m æ gtig stor Peberkage i den
h øit opløftede Haand, idet han med giennem trængende Stemm e
gientog nogle T al, der bleve oplæ ste af en u syn lig Person.
Der var da L atter og S tø i, saa det lød vidt omkring! D et
var B egyndelsen til » K ir m e s « .
D renge og Karle spille om
disse store Peberkager, deels som i Lotteri, deels med Kugler;
i begge Tilfælde har hver sit Numm er; Num rene raabes op og
naar det lykkelige vindende Numm er kommer, overleveres Kagen,
der indtil det G ieblik har været en fæ lleds Eiendom for m ange
begiæ rlige G ine, til den heldige Seierherre.
Mit Ophold i D elft
og Rotterdam faldt ind i de kolde R egndage, saa der var ei
at tænke paa Spadseretoure, n o g et, Tiden desuden ei vilde




