118
"sit eget lille M eieri, kiærner og laver O st, og falbyder, [for
klædt som Bondepige, selv sine Varer til de linie Forældre og
Sodskende. — Men er L ivet ogsaa stille lier, saa m angler det
ikke paa L u sn s og V ellevnet, og jeg har været til et Middags-
maaltid hos den udenlandske M inister Baron Verstolk, hvor det
gik brillant til.
Jeg var den eneste ikke-D iplom at; men jeg
morede m ig m eget godt; det brillante Taffelservice, de u tallige
R etter og en ret levende Conversation beskiæ ftigede O ie og
ø r e og Kiæver tilstræ kkeligt, saa der var ikke Tid til at kiede
sig.
Siden har jeg sp iist i en mindre, men m eget artig Cirkel
hos Grev L ottum , preussisk M inister, hvor jeg ogsaa fandt en
Væ rtinde, forfærdelig m ager, men rned et smukt A nsigt og
m eget livlig.
Du seer heraf, at det har noget at betyde, nåar
man bliver addresseret fra sin Præ ses til M inisteren! Men Du
m aa vide, at begge de nævnede Herrer ere Konstelskere, og at
V erstolk ikke allene besidder en udvalgt Sam ling af Malerier,
m en tillige en fortreffelig Sam ling af H aandtegninger og et
af de u d segteste og com pletteste Exemplarer af Rembrandts Ra
deringer, som der existerer. Der horer Penge til at have saa-
danne Sieldenheder; Rembrandts Raderinger ere m ellem Sam
lerne i E n gellan d , Frankrig og Holland nu en reen K iæ phest;
man seer forst og fremm est efter Sieldenheden, og et raderet
Blad af et usædvanligt Tryk kan ene af d e n G r u n d blive
betalt med 6 0 0 Specier! Mig hover et saadant Liebhaveri
ikke; men naar man vil have det, kan man ikke have det paa
en mere lunefuld Maade end Verstolk.
Han viste m ig sin
Rembrandt med alt det P laisanteri, som en klog, aandfuld Mand
kan have, naar han frem viser saadanne Sieldenheder, hvis tern-
poraire Kostbarhed han fuldkommen ind seer, men hvis Rarhed
tillige sm igrer ham at være i en m isundt B esiddelse af.
D et
er en lille bleg Mand, men med livfulde Øine og raske Bevæ
g elser, skiondt han ei er stærk og over 6 0 Aar.
Grev Lot-
tum s Konstkiærlighed har mere det nordtydske Præg. Raphael
er L øsen et! D og er jeg bange for, at dette Havn mere virker




