Previous Page  531 / 581 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 531 / 581 Next Page
Page Background

1 1 6

piusket og flaggrende (tynde Kattun slåpier med m eget kort

L iv, rynkede og dog vide endnu ovenfor H ofterne); den aaben-

bare Armod, den m øisomm elige Maade, hvorpaa selve F angsten

bringes i Land i sm aa Portioner; alt vækker her sørgelige

Forestillinger.

Garnene staae ei her paa Strandbredden, den

første Flod vilde jo skylle dem bort, m en hænge i Masterne

paa de Qvaser, som ere trukne op til Tørre. — Ganske ander­

ledes var Skuespillet den følgende Søndag.

J eg kiørte den­

gan g ud i Selskab med Selbys.

Da vi vare ved Kirken, dreiede

Vognen op over Duinerne ad en Vei, der fører hen til det store,

pom pøse Badehotel, tie r fandt vi en elegant Vrimmel og Musik.

K ed ad Trapper stege vi til Stranden, hvor Fiskerskuderne

laae optrukne i lange Rader; men der var ingen K iæ llinger, ingen

T iggerunger; beau monde spadserede pyntet og fornøiet frem og

tilbage. D et var igien Ebbe, og Pladsen m ellem de to Rækker a f

Skuderne lignede i dette G ieblik en Spadseregang af en egen

A rt, og alle de brogede pyntede Mennesker, der i A fstand vare

saa bitte sm aa imod Fartøierne, lignede en bevæ gelig, m ylrende

Blom stervrimm el.

Solen sank im idlertid straalende ned bag

H orizontens violetlige T aager, Aftenvinden susede lum sk og

k iølig i Haarene, og Vognene rullede, den ene efter den anden

tilbage til det stille H aag. — J eg har endnu en A ften staaet oppe

paa D uin ern e; men da fandt Blikket næsten ikke en levende S iæ l;

Skibene laae stille paa Sandet, B ølgerne sang deres gam le V ise

og krandsede Landet med det glim rende Sølvskum .

Langt

b orte, under de fierne Sk yer, viste Seil sig paa Horizonten.

D et var m ig næ sten det kiæreste Gieblik.

Mild Læ ngsel, kiære

Tanker talte til m ig , og et bedre A ccom pagnem ent end B øl­

gernes dæmpede Toner og Luftens Hvidsken kunde de ikke

faae. H avet er dog uendelig deiligt! Her som ved Jyllands

K yst væ lter det sig i la n g e, lyse R ullinger; først ude mod

Horizonten gaaer det i dunkle blaaliggrønne Striber.

H aag er kun lille mod Am sterd am , og kan heller ikke

samm enlignes med denne Stad, hvad Bygningerne an gaaer, thi