10 / 211
ligt for offentligheden gennem en strøm af publikationer. Hans
»Kjøbenhavns Diplomatarium« er trods talrige skønhedspletter den
dag i dag et uvurderligt hjælpemiddel ved studiet af Københavns
historie. Efterfølgeren, dr. phil. Villads Christensen, repræsenterer
i højere grad den kritiske grundighed. Hans hovedindsats i Køben-
havns-historien blev, at han i 1907 sammen med borgerrepræsen
tationens formand Herman Trier skabte tidsskriftet Historiske Med
delelser om København. Indtil sin død i efteråret 1922 nåede han
at få otte bind ud, og et tyngdepunkt i dem var hans egne talrige
og velskrevne afhandlinger. Endvidere fik han udsendt flere enkelt
værker om stadens historie. Som arkivmand var han uhyre samvit
tighedsfuld, men noget gammeldags.
Da den 37-årige mag. art. Axel Linvald i begyndelsen af året
1923 tog plads i rådstuearkivarens kontor, var der således virkelig
noget at leve op til. Linvald havde fået en god skoling i rigsarkivet,
hvor han havde været ansat siden 19 12 , og de moderne registre
ringsmetoder, han der havde lært, gik han straks i gang med at
anvende på en del arkivfonds i rådstuearkivet, som enten var helt
uordnede eller i al fald ganske utilfredsstillende ordnet og registre
ret. Ved dette arbejde havde han god hjælp af arkivets sparsomme
personale. Resultatet blev en række fortrinlige registraturer, som
stadig gør god fyldest.
Villads Christensens otte bind af Historiske Meddelelser om Kø
benhavn lod han være en første række af tidsskriftet, og selv tog
han fat på en 2. række, hvis første bind i høj grad kom til at domi
neres af afhandlinger fra den nye redaktørs hånd. Allerede i det
først udsendte hæfte lægger han ud med en stor artikel om en kø
benhavnsk journalist fra begyndelsen af det 19. århundrede, og
snart efter følger han op med en artikelserie, som han kaldte »Bi
drag til det københavnske Bystyres Historie ved Midten af det 18.
Aarhundrede«. I sit 1. bind bragte han to artikler i denne serie.